Forfatterarkiv: Lone Vibeke Jensen

Så fik vi endelig lidt sommer med 1 måneds sol og varme, dejligt. Min krop har det altså bedst når det er varmt og solen skinner.

Der er sket rigtig meget siden jeg sidst skrev i forbindelse med nytåret.

Jeg har været i praktik hos Hjemmeplejen i Glostrup i forbindelse med jobafklaringsforløbet, og jeg er blevet visiteret til fleksjob, nu skal jeg bare have et job på 8-10 timer pr. uge. Jeg håber virkelig at jeg snart kan få et job, så jeg kan begynde at spare sammen til min og Michaels næste rejse, som vil føre os til Australien i dec. 2019.

Jeg har også fået min længe ønskede El-cykel og en ny madras til min seng. Cyklen har jeg haft siden 16. maj, og jeg har allerede kørt 275 km på den. Jeg elsker den cykel, og min nye madras – åhhh jeg sover så godt om natten, det er længe siden jeg har gjort det.

Den 14. marts 2018, flyttede Charlie ind hos mig, han er en 3-årig, kastreret hankat. Han er en ballademager, han gør nøjagtigt alt det han ikke må. Jeg kan sprøjte vand på ham, han er iskold og gør bare unoderne igen. Faktisk er Charlie en dele-kat, for når Michael flytter hjemmefra, så flytter Charlie med ham.

Charlie er en blanding mellem en Norsk Skovkat og en Maine Coon, så han er en stor kat på 3,6 kg, jeg siger det ikke højt, han skulle nødig få primadonna-nykker – men han er nu meget sød og kælen.

I fredags den 15. juni fik jeg en trist besked om at min faster var død, hun døde 3 dage før hun blev 85 år. Så nu skal vi til bisættelse på fredag. Hvil i fred kære faster Tove.

I denne uge skal jeg til afsluttende møde på smerteklinikken, dagen efter skal jeg til møde hos min jobkonsulent, som skal hjælpe mig med at finde et fleksjob.

Og lige om lidt banker sommerferien på døren, jeg skal kun have 1 uges ferie, hvis man kan kalde det ferie når man er arbejdsløs. Jeg skal i den uge op til min søster og svoger sammen med min eksmand, mens vores fælles søn skal på spejdertur med Klanen til Skotland. Jeg tror han glæder sig meget. Jeg glæder mig til at mødes hos min bedste sy-veninde Lone, jeg håber vi skal sy noget sammen, vi plejer at sy et projekt i fællesskab.

Når vi når til august, så skal vi til 2 rejseforedrag om Australien. Bare sådan for at samle lidt inspiration den rejse vi gerne vil ud på.

Jeg vender tilbage når der er mere nyt, og måske jeg skriver lidt når jeg er på ferie.

Det er ved at være længe siden, at jeg har været inde på min hjemmeside og blog.

Jeg vil nu bare ønske alle et godt nytår, og fortælle lidt om hvad der er sket i det gamle år der er ved at rinde ud, og mine ønsker for det nye år som er ved at ankomme.

Her på årets næstsidste dag, sidder jeg og fundere over hvad der er sket i 2017.
I januar begyndte jeg på Den Private Smerteklinik i Herlev, hvor jeg også fik konstateret Fibromyalgi. Mange vil måske spørge hvad det er – det kan googles – men kort og godt, så har jeg kroniske smerter i hele kroppen, nogen dage er det rigtigt slemt og andre dage er der næsten ingen smerter, men de dage hører til sjældenhederne.

I februar blev min lille guldklump 18 år, og fra den dag startede en kæmpe omvæltning i vores fælles liv. Maiken sprang ud som transkønnet, hun er ikke en pige, men en dreng. Det var og er stadig megasvært at vænne sig til at skulle sige Michael – han – ham – hans, når man nu i 18 år havde sagt Maiken – hun – hendes og hende. Jeg prøver ihærdigt stadig at få mig selv til at sige og skrive Michael. Det er nok en af grundene til at hun/han stadig er min guldklump – men jeg elsker dig stadig meget højt, jeg elsker at være sammen med dig, elsker når du spørger mig til råds om noget, og jeg elsker når du kan og vil hjælpe mig.

I tog vi på en 3-ugers rejse til USA, hvor vi også besøgte Michaels værtsfamilie, en skøn familie. På de næste sider kan I læse om vores helt fantastiske rejse til USA.

Vel hjemme igen til en trist og kold sommer, men med en masse oplevelser og minder i bagagen. Jeg startede på smerteskolen i Herlev, den er udbudt af Smerteklinikken, i løbet af de 12 uger fik jeg en masse redskaber til hvordan jeg lever med smerterne. Samtidigt startede jeg også i de første 13-ugers jobafklarings praktik hos Glostrup Hjemmepleje på kontoret, jeg blev forlænget i yderligere 13 uger, så jeg slutter den 9. februar 2018.

I 2017, smed jeg yderligere 15 kg, så nu mangler jeg kun 20 kg så er jeg nede på mit mål, det skal ikke gå for stærkt
Jeg går som regel tur hver dag, alt afhængigt af hvordan jeg har det i min krop har det, jeg går til praktikken 3 gange om ugen og hjem igen, så allerede der har jeg gået 3-4 km, fra 10. januar hvor hjemmeplejen flytter ud til den anden ende af byen, så skal jeg gå derned til og hjem igen x 3 om ugen. Der er 2,5 km derud og naturligvis det samme hjem.

For det nye år 2018, håber jeg at få et flexjob, så jeg måske kan få lidt mere i løn end jeg har nu. Jeg håber også, at jeg for 2018 at jeg får noget mere fremgang i livet.

Og naturligvis skal man også have et nytårsforsæt, hvilket jeg også har.

Mit mål for 2018, er at få et fleksjob, som jeg kan klare og at jeg vil blive aflønnet noget bedre. Jeg vil også tabe mig de sidste 20 kg jeg mangler.

Til allersidst vil jeg ønske jer alle et rigtigt godt nytår, husk at lade bilen stå når I har drukket, pas godt på jer selv når det nye år bliver skudt ind.

I mandags tog jeg sammen med min eksmand Svend til Jylland, mens Guldklumpen er på spejderlejr i Sønderborg fra 22. juli til 30. juli

På vej herover valgte vi at tage til Horsens for at se det gamle Statsfængsel som nu er lavet om til et fængselsmuseum, jeg er nok lidt vittig når jeg siger at det var en “fængslende” oplevelse, kan kun opfordre andre til at se det.

Tirsdag lavede vi ikke noget særligt, jo vi kørte en tur ud i det blå hvor vi nød eftermiddagskaffen i det grønne, og vi fik aftalt at vi skulle på en familie-hyggedag om torsdagen.

Onsdag var jeg hos min søde sy-veninde Lone, det var super hyggeligt, vi fik syet nogle toilettasker, og vi fik grinet og snakket hele tiden, men vi var også alvorlige og fik som sagt syet noget.

I dag torsdag kom vi først ud af starthullerne omkring kl. 11, vi kunne ikke finde ud af hvor vi skulle tage hen, mit ønske var Skandinavisk dyrepark i Kolind og bagefter til Fjellerup Vaffelbageri. Det var ligesom om vi ikke kunne blive enige, men endelig kom vi afsted og vi kørte til Dyreparken og Fjellerup.

Vi fik oplevet en masse dyr og en gedigen regnbyge, men vi fik da lidt mad og vi købte 3 regnslag, og så gik vi videre da regnen var stilnet af. Billederne som jeg har taget de sidste par dage, kommer efter dette indlæg.

Efter Skandinavisk dyrepark kørte vi til Fjellerup Vaffelbageri, hvor min søster og Svend fik en kop kaffe og en kage, mens jeg købte mig en is med 2 kugler, softice, flødebolle, guf og syltetøj – HOLD OP DEN VAR GOD !!! men til gengæld er det den sidste is jeg skal have i år.

De sidste  3 dage (tirsdag, onsdag og torsdag) har vi set ALLE billederne fra USA, nu skal vi bare finde ud af hvad vi skal i morgen hvor vejret bliver lidt bedre i dag.

Imorgen formiddag skal jeg lige op til Søs, og vise hende noget, og så skal jeg helt sikkert ud at gå en god lang tur i Ørum, det trænger jeg vist til efter isene i dag.

Tak fordi I kigger med 🙂

Så blev det mandag og vi skulle hjem. Vi fik i søndags pakket vores ting ned, vi havde lånt en kuffertvægt af hotellet.

Vi stod forholdsvist tidligt op, vi ville en tur på IHOP og have vores sidste amerikanske morgenmad. Derefter gik vi tilbage til hotellet, fik ordnet det sidste, og slappede af inden vi tjekkede ud af hotellet kl. 11.00.

Derefter gik vi ned til Kabeltoget, tog den ned til enden af banen, hvorfra vi skulle mod lufthavnen, men først skulle vi have en billet. Vi kom ned af trapperne med vores tunge kufferter, så skulle vi trække en billet, men de første 8 billetstandere, tog ikke imod kort kun kontanter, det havde vi ikke så mange af. Jeg havde 8 dollars og nogle mønter tilbage, og Maiken havde kun 3 dollars, det var ikke nok. En billet kostede 8,75 dollars og vi skulle jo bruge 2, nå men vi gik bare om til den 3 side af standeren, her kunne vi bruge MasterCard – men nej vi fik en lang næse, for automaten ville ikke godtage vores kort, så det endte med at jeg blev dernede og passede på bagagen, mens Maiken løb op og hævede 20 dollars, som var det mindste man kunne hæve. Endelig kunne vi få vores billetter, og ned på perronen.

Vi vidste ikke rigtigt hvilket tog vi skulle med, så vi valgte et der kørte til Millbrae, og så håbede vi at det drejede ind forbi lufthavnen, men det gjorde det ikke, vi skulle have været af i San Bruno og skiftet til et tog der kørte til lufthavnen. Vi var heldigvis i rigtig god tid, for vi skulle først være i lufthavnen kl. 16.00, men da det er svært at se nogle ting med 2 store kufferter samt håndbagage, så valgte vi at tage ud lufthavnen.

Da vi ankom til San Fransiscos internationale lufthavn, fik vi vores sidste måltid i USA, og efterhånden var kl. tæt på 16.00 hvor vi kunne tjekke vores bagage ind, men det er ikke helt så ligetil, for vi skulle flyve med Lufthansa, men der stod United air. Det viser jeg at de samarbejder meget de to flyselskaber, men vi fandt stedet hvor vi skulle tjekke bagagen ind, og jeg var spændt på om vores bagage gik igennem uden overvægt. Vi måtte have 23 kg med hver, og vi havde lige nøjagtigt 23 kg med begge to.

Så startede vores jagt efter vores gate, den fandt vi uden problemer, og vi gik ned og satte os, ventede på at klokken skulle blive 17.55 hvor vi skulle begynde at boarde, men der skete ikke en disse, klokken nærmede sig 18.15, den blev 18.30, den nåede faktisk at blive 18.45, før vi startede med at boarde, og vi kom først i luften omkring kl. 20.00, så vi var 1 time forsinket, vi håbede bare på at piloten ville sætte turboen til, for vi var jo mange der kun skulle mellemlande og videre til vores endelige destination.

Kort efter start fik vi serveret vores aftensmad, vi kunne vælge mellem pasta og kylling. Vi valgte at få kylling, det smagte da ok, og til dessert fik vi karamelis, og der blev serveret sodavand, juice, kaffe, the, vin og øl. Efter et par timer i luften, var det ved at være god nat tid, jeg sad dog og kiggede ud af vinduet, jeg skulle jo have et billede af solnedgangen fra luften, den var utrolig smuk. Jeg prøvede at tage et billede med min ipad, det lykkedes, men jeg kunne ikke få fat i mit kamera. Så fik jeg rullet ned for vinduet og satte mig til rette, tog tæppet over mig, så lidt film, hvorefter jeg faldt i søvn. Jeg sov i 4-5 timer, og så var der efterhånden kun 3 timer til vi skulle lande, men vi fik morgenmad og pludselig lød det fra luftkaptajnen, at vi var i Frankfurt om 40 min., så jo han havde fået slået turboen til, så havde vi 2½ time til at nå næste fly til Danmark.

Vi fik at vide, at der var 34 grader i Frankfurt, det lød da godt det var temperaturer vi var vant til fra USA. Derovre lå gennemsnitstemperaturen på omkring 30-32 grader. Da vi kom til Danmark, så var der koldt, men dejligt at få et koldt pust.

Nå men vi kom til Frankfurt, og så skulle vi finde den næste gate, og for dem der kender Frankfurt lufthavn, så vil de vide at den er stor og svær at finde rundt i. Vi ankom til gate Z, og vi skulle til Gate B10. Så vi startede med at komme videre til den rigtige gate, vi fulgte skiltene til gate A, B, C, D og E, pludselig faldt A fra og vi skulle ned med en elevator, det vil sige Maiken sagde at vi skulle af trapperne, så vi nærmest løb ned af trapperne fra 3. sal, så gik vi igennem en laaaaang tunnel, men der var heldigvis et rullende fortov, så det valgte vi at gå på. Da vi kom hen for enden af tunnelen så skulle vi op af trapperne til ca. 4. sal, der var i hvert fald 65 trappetrin op, og så gik vi videre mod gate B10, den fandt vi hurtigt.

Så satte vi os ned for at vente, vi skulle boarde kl. 17.00, da vi skulle flyve kl. 17.30, så vi rejste os og stillede os i kø, men der skete aldrig en pind. Klokken 17.25 fik vi at vide at der ville gå lidt længere tid, for der var opdaget en fejl på flyet, så der skulle lige komme en tekniker for at kigge og evt. udskifte det der fejl på. Så vi satte alle os hen på stolene igen, ca. 10-15 min. efter var teknikerne klar og vi kunne endelig boarde flyet til Danmark.

En lille times tid efter var vi endelig hjemme i Danmark efter en meget lang rejse hjem. Da vi kom ud af flyet, skulle jeg lige i Tax-Free og købe lidt ind. Jeg fik købt 1 liter Tullamore (Tullemor) og en flaske Tequila (jeg fik nemlig Margarita hos Ann og Rosenta, det smagte godt), og jeg fik købt nogle Toblerone samt After Sun. Vi skyndte os ud for at modtage vores kufferter, mens vi stod der og ventede, sagde jeg igen til Maiken, og som jeg havde sagt mange gange på rejsen, at jeg havde en fornemmelse af at min søster og svoger ville være i lufthavnen, men Maiken troede ikke rigtigt på mig. Jeg fik næsten ret, for det var kun moster Connie der stod der sammen med Svend med Dannebrog viftende omkring ørerne på os.

Hvor var det dejligt at komme hjem igen efter 3 ugers dejlig ferie sammen med Guldklumpen. Hun har hjulpet mig med meget, både med sproget, hjælpe mig igennem trafikken i de større byer såsom Las Vegas, Los Angeles og San Fransisco samt at få mig ledt godt og grundigt igennem flere hårnålesving, og hun har hjulpet mig med at undgå de dyr jeg hader mest af alt i verden, nemlig slanger.

Så her til sidst vil jeg gerne sige tak til alle som har villet følge os på vores blog, jeg har hørt fra mange som har synes om alt det vi har oplevet, men jeg vil da gerne høre fra jer andre også. Det er ok hvis I ikke har gidet følge os.

Og til allersidst vil jeg gerne sige 1000 tak til dig Maiken, fordi du har støttet mig så meget. Vi har kunnet grinet, snakket, spøgt, råbt “GUL BIL” til hinanden. Tak fordi du har holdt mig i hånden når vi skulle lette og lande – i alt 10 gange, 5 gange op og 5 gange ned. Jeg bryder mig ikke om lette og lande, tak fordi du har holdt mig i hånden når der var uroligheder i luften. Tak fordi du har hjulpet mig med alt, du har nok været en smule irriteret på mig indimellem, men du prøvede at skjule det for mig.

1000 tak fordi du ville med mig ud og rejse, jeg håber da at vi kan lave en tilsvarende tur i fremtiden.

Knus til dig Maiken, jeg elsker dig over alt på jorden, vi har talt fortroligt sammen mange gange, jeg har lyttet til dig, har måske ikke altid forstået dig, men jeg har prøvet.

Dette er slut på vores rejse til USA 2017

Sidste dag i San Fransisco, ja Californien, dagen blev brugt med at tage til Golden Gate Bridge, vi skulle med bussen derud. Bus nr. 2 (76x) fik vi vores egen private guide. Jock eller John (vi kalder ham for J), stod ved busstoppestedet, og han kunne da godt høre at vi stod og diskuterede hvad vi skulle, han mente vi kom fra Holland, men vi måtte skuffe ham ved at sige at vi kom fra Danmark.

J sagde at hvis vi skulle til Golden Gate Bridge, så skulle vi med samme bus som ham, og da bussen kom og vi fik sat os, så sad han og fortalte som området vi kørte igennem, og han fortalte os at vi ikke skulle stå af på denne side af broen, vi skulle heller ikke stå af efter broen, nej vi skulle køre med bussen om på den anden side af højdedraget, for så ville vi virkelig få noget at se. Han fortalte os også at kvarteret vi kørte igennem var det spanske kvarter, og at det blev til militærets område, og at det rent faktisk var det dyreste kvarter i hele San Fransisco, vi sammenlignede det med Strandvejen i København eller Whiskybæltet.

Vi fortsatte over broen, mens J fortalte en masse, og ganske rigtigt da vi kom over broen og på vej op over bjerget så skal jeg da lige love for, at vi fik en utrolig flot udsigt at se. J fortalte os at det var den perfekte dag vi tog til Golden Gate, for det var yderst sjældent at vi fik sådan et flot solskin. For det meste så var der havgusen som kom ind fra vest til broen og videre ind i San Fransisco-bugten.

J  stod af bussen før os, men han sagde at vi ville ikke være i tvivl om hvor vi skulle stå af, og så skulle vi bare lige over vejen, og 10 minutter efter ville vores bus kører tilbage mod Golden Gate. Vi var bare ikke helt klar over hvor han mente, så vi stod af oppe ved Mendell Battery, og så stod vi da og nød udsigten, tog en masse billeder, og vi ventede i mere end 10 min. der kom ingen bus, så vi gik ned af vejen til vi kom en parkeringsplads, og så gik vi videre af en sti, vi satte os på en bænk, og Maiken fandt ud af at bussen ville komme kl. 11.20, ,så vi gik tilbage igen og ventede atter på bussen. Den kom også og vi kørte ned til byen med stranden, vi ved ikke hvad byen hedder, men stranden hedder Rodeo Beach. Maiken spurgte chaufføren om han kørte retur til San Fransisco, og det gjorde han, så vi blev bare siddende.

Da vi kom over på den anden side af Golden Gate Bridge, stod vi af og vi gik en tur rundt i området, og så gik vi over broen, vi ville kun have gået ud til midten, men vi fortsatte til den 2. pylon og vendte om og gik tilbage igen. Vi fik købt 2 cookies med chokolade, og en lemonadevand hver. Jeg skulle lige en tur på det lille hus og Maiken satte sig og ventede på mig. Da jeg var retur igen, blev vi enige om at vi skulle gå retur til byen, vi skulle lige forbi og se Palace of fine arts Theatre. Mens vi gik blev vi da enige om at vi skulle da gå langs stranden med bare fødder i vandkanten. Hold op hvor var det koldt, men man vænnede sig til det ret hurtigt, og hold op hvor var der mange mennesker med deres hunde. Det er i grunden dejligt at amerikanerne er så åbne overfor at tage sin hund med på stranden, selvfølgelig holdt man lige øje med at der ikke lå noget på stranden som ikke skulle være der, og at hundene ikke rystede sig når man gik forbi, men der var INGEN sure miner nogen steder.

Fra stranden gik vi op til Palace of fine arts Theatre, det var det eneste der ikke var blevet revet ned efter jordskælvet i 1906, derfra gik vi mod Fisherman Wharf og Pier 39. Vi havde fået meget sol på turen, så vores arme var mørkerøde og det samme var ansigt og nakke, så vi gik faktisk langs husmurene for at holde os i skyggen, men endelig nåede vi frem til et andet sted af Fishermans Wharf, det havde vi ikke set før. Da vi kom om til den del af Fishermans Wharf som vi kendte, så skulle vi da lige have en clam chowder hver, og til jer der ikke ved hvad det er, så er det en krabbesuppe med kartoffelstykker i, man kan godt få det i et udhulet brød, det beskrev jeg vist forleden dag, så det vil jeg ikke træde vande i mere.

Efter indtagelse af suppen, fortsatte vi til Pier 39, vi skulle lige have købt de sidste souvenir. Så ventede pandekagerne hos IHOP, vi skulle da lige have nogle pandekager når ikke vi kunne få noget morgenmad hos dem. Vi bestilte 2 milkshakes, og 2 gange pandekager – 1 med bananer og Nutella og 1 med jordbær og flødeskum samt 2 glas Pepsi. Da alt det var indtaget var vi så mætte at vi knapt nok kunne rokke med ørerne, vi fik betalt og gik tilbage til hotellet, hvor vi lånte noget Aftersun og en bagagevægt – vi har nemlig haft vores bange anelser om vi havde for meget overvægt. Det har vi gudskelov ikke. Jeg har dog en plade til patchwork som jeg ikke kan have i min bagage, men jeg håber på, at jeg kan have den med ved siden af som håndbagage – kryds venligst fingre for det.

Nu har vi fået pakket sammen, og jeg har 22,25 kg og Maiken har næsten det samme, vi må have 23 kg med som indchecket bagage og 8 kg i håndbagage samt en computertaske, det sidste har vi dog ikke, men jeg håber at jeg må have pladen med alligevel.

I morgen går turen tilbage til San Fransisco lufthavn, vi skal flyve kl. 19.00, det tager 11 timer at flyve til Frankfurt hvor vi skal mellemlande og 2 timer fra Frankfurt til København.

Først skal vi tidligt op og ned i IHOP og have noget morgenmad, og så skal vi tjekke ud inden kl. 11.00, og så er det på tide at vi skal finde ud til lufthavnen, vi skal være der 3 timer før, så vi ved ikke rigtigt hvad vi skal lave indtil da. Nå det får vi nok at se.

Jeg skal nok skrive undervejs om turen. Jeg ved ikke om der kommer nogle billeder, men det gør der lige straks fra turen i dag. Det er god nat her fra San Fransisco.

I dag var vi på tur til ovenstående steder, vi startede ud med at gå ned til Cable Cars (kabel vognene), vi skulle først til Chinatown. Jeg troede det var en stor markedshall, men jeg blev da meget klogere. Det var jo “bare” et kvarter som f.eks. Nørrebro eller Vesterbro, men et ganske hyggeligt sted, og vi skulle naturligvis ind af Drageporten. På vej med Cable Cars, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde fået batteriet med til mit kamera – fuck ! Det var der jo så ikke noget at gøre ved, jeg måtte jo bare tage de billeder der skulle tages med min mobil – ikke helt det samme som med kameraet.

Da vi kom ind i Chinatown opdagede jeg på det modsatte fortov at der var en fotoforretning, der måtte vi over og se hvad et batteri til mit kamera kostede – og her fandt jeg ud af at Maiken er fantastisk til at prutte om prisen 🙂 Der stod sådan en pænt stor mand med slikhår, en skjorte der godt kunne have været nr. større. Maiken spurgte om de havde et batteri til mit kamera, og han fik kameraet, gik hen og fandt et der passede, og nu startede forhandlingerne. Maiken spurgte hvad det kostede, på prisskiltet på pakken stod der 289 $ (1.925,75 kr), men manden sagde at vi kunne få det til 98$ (653,02 kr), men Maiken sagde at så mange penge havde vi ikke, han spurgte dog om vi ikke havde kreditkort, og det sagde vi nej til, vi havde kun kontanter. Han spurgte mange kontanter vi så havde, og Maiken sagde at vi vidst kun havde 60 $ (399,81 kr), det var ok sagde han, så vi hev pengene frem, jeg vendte dog ryggen til ham, for han skulle ikke se hvad jeg hev frem af min pung, og så gik jeg i gang med at tælle. Jeg havde 48$ (319,85 kr) og Maiken havde kun 1$ (6,66 kr), jamen det var også ok, eller han skulle da lige spørge ham som sad ved siden af, men det var ok, så vi kom af med 49$ (326,51 kr). Som I nok kan se, så har Maiken sparet mig for 240$ (1.599,24 kr). Jeg tror nok jeg havde sparet alle pengene, for jeg var bare gået igen, så skulle jeg slet ikke have noget batteri. Jeg synes Maiken var sej, at hun sådan kunne prutte om prisen. Tak min søde skat, det viser jo bare at hun er en Guldklump <3

Derfra gik vi lidt rundt i Chinatown, vi fandt op til Lykkekagefabrikken, men da vi jo lige havde givet vores sidste kontanter til ham i fotobiksen, så måtte vi over og hæve nogle penge, så vi kunne få nogle lykkekager med hjem. Jeg fik købt en vifte som jeg brugte flittigt på turen igennem San Fransisco. Vi fik da også afprøvet sådan en “Zoltar speaks” det er en automat hvor der sidder en dukke inden i, den får 1 dollar og så fortæller den noget og spytter et kort ud med sin spådom på. Vi prøvede begge to, Maiken fik at vide at hun skulle arbejde, og min spådom gik ud på at jeg ville få masser af kærlighed – det glæder jeg mig da til.

Fra Chinatown tog vi cable cars til endestationen, derefter gik vi over og tog bussen til Alamo Park, vi skulle bare tage nogle billeder af nogle berømte huse der var med i opstarten til en berømt tv-serie, måske I kan gætte det når I ser billederne.

Så gik vi hen og tog en anden bus, vi skulle til Haight-Ashbury… Haight-Ashbury er ligeledes en bydel, som opstod i 70´erne med næsten den samme historie som det danske Christiania. En bydel skabt af 70’ernes hippier og blomsterbørn. Nabolaget er bygget op som enhver andet i storbyen, men indeholder en helt anden essens. Her ligger diverse butikker, caféer og restauranter i stil med Mellemøsten og andre internationale kulturer. Murene er udsmykkede med farver og malerier. Vi var inde i en musikbutik med instrumenter, her købte Maiken nogle plektre, derfra gik vi videre hen ad gaden og med et nærmest sprang jeg ud på gaden, for der kom en mand gående med en albino-python – fy for pokker at man skal møde disse forhadte kryb….., vi var også lige inde hos en tatovør, vi skulle lige have en pris, men vi gik hurtigt igen.

Derfra blev vi enige om at tage bussen og kabel bussen tilbage til hotellet. I morgen vil vi tage til Golden Gate Bridge og måske Muir Woods.

På vej tilbage til hotellet, gik vi ned i Trader Joe´s store, her fik vi købt nogle salatblandinger, som vi spiste da vi kom op på værelset. Derefter gik vi i bad, det var dejligt at få vasket alt skidtet af os. Derefter skulle der slappes af, jeg fik mig en fortjent morfar, og Maiken hyggede sig med sin pc, og lyttede til min lette vejrtrækning (ironi kan forekomme her).

Nu var det tid for os at få noget aftensmad, jeg gik i gang med at finde ud af hvad vi skulle have, det endte med at vi gik ned på IHOP. Jeg vil vædde på at halvdelen af jer ved ikke hvad IHOP er for noget. Jeg skal da med glæde fortælle jer hvad det er. IHOP står for International House Of Pancake, så her har I allerede svaret, vi fik nu ikke pandekager, for man kunne også få burgere. Vi fik begge en cheeseburger med bacon, min var dog uden ost, ja en cheeseburger uden ost – der må gerne grines. Vi fik hver en Splashberry, som bestod af isterninger (det er der i alle drikkevarer undtagen øl og vin), jordbær, lemon-lime soda og appelsinjuice, det smagte faktisk godt, og der var gratis opfyldning. Vi havde faktisk regnet med at vi skulle have haft dessert, men sådan noget skal man bestille sammen med burgeren, og det er man jo ikke vant til, man ved jo ikke om man kan spise mere når man har spist en burger. Tjeneren afgjorde sagen, da han kom over med regningen til os, ja så var der jo ikke andet at gøre end at betale. Det gjorde vi så, og vi gik tilbage til hotellet, hvor vi foretog os forskellige ting, eller hvad man nu kan foretage sig i en “skoæske”.

I morgen skal vi som skrevet til Golden Gate Bridge og måske også til Muir Woods, det ville jeg gerne opleve, men vi skal også have fundet ud af at få sendt vores bagage hjem med posten, UPS eller FedEx. Ellers vil det koste os omkring 1000 kr i overvægt.

Der kommer vanen tro nogle hyggebilleder på bloggen

I dag ville vi starte ud med turen som vi havde fået af Ann og Rosendo, en tur med “Blue and Gold Fleet”, en sejltur ud til Golden Gate Bridge og forbi Alcatraz. På sejlturen fik vi fortalt om San Fransisco, Golden Gate og Alcatraz. Og der blev taget en masse billeder på den tur. Og vi fik da også set nogle sæler i vandet, men inden da så vi masser af sæler mellem Pier 39 og Pier 41, hold op en larm de kan holde sig.

Da vi kom tilbage fra sejlturen, så gik vi over til hvorfra Cable Car (sporvognene) starter, her købte vi 2 stk. 3-dages billetter til de forskellige bustyper der er i byen. Derfra gik turen – på gåben – til Lombard Street, vi gik hele vejen fra Taylor St. og op for enden af Lombard st. Her blev der også taget en masse billeder, og jeg har jo en mani at tælle trapper jeg går op eller ned af. Vi gik op af ca. 250 trapper, så gik vi ellers ned af Hyde St., som ligger på tværs af Lombard St. Vi gik ned til Bay St., hvor vi krydsede Columbus Avenue.

San Fransisco er en nem by at finde rundt i, for den er bygget op af et net-system, der er lodrette veje og vandrette veje, med en enkelt undtagelse af Columbus Avenue, den går på skrå fra  Montgomery St. og helt ned til Beach St.

Vi gik altså fra Lombard St. og ned til Fishermans Wharf og videre til Pier 39, og så gik vi tilbage mod hotellet, hvor vi fik luftet ud i vores “skoæske” samtidigt med at vi fik pakket alle vores ting om, således at vi måske ikke har så mange ting der skal sendes hjem i forvejen, eller om vi vælger at købe en ny kuffert til mig, da min kufferts hjul ikke har det for godt mere. Faktisk ligner de Maikens rulleskøjte-hjul inden de blev skiftet til nye. Jeg kan håbe på at vi kan købt en ny og lidt større kuffert, for så kan vi have alle vores ting med hjem.

Vi prøvede også at undersøge om hvordan vi kunne få sendt vores ting hjem med posten, FedEx eller UPS, nu har vi tænkt over om hvor meget vi skal betale i overvægt, men det bliver først i morgen.

Da vi havde fået pakket alt om, så blev vi enige om at gå ned til Fishermans Wharf for at få noget at spise, vi skulle jo prøve den berømte Clam chowder soup, vi fik den med brød, det vil sige at brødet som var lavet surdej og hvedemel var udhulet og så var suppen kommet ned i brødet, og så kunne man gå og spise af brødet med en ske. Vi var lidt skeptiske, så vi købte kun 1, så vi delte ske og brød….det smagte faktisk helt utroligt godt, vi skal have det igen inden vi tager hjem, men det skal bare være i en skål.

Efter vi havde spist, så gik vi tilbage til Pier 39, hvor vi indtog en dejlig stor is i vaffel dyppet i chokolade og 2 store kugler. Jeg fik min yndlings-is Mint Chocolate chip og Rocky road, det er chokoladeis med valnødder og marshmallow – mums siger jeg bare, Maikens var en alm. vaffel med 2 store kugler af Rocky Road og vaniljeis med chokoladestykker i….den var også mums, men hold op de var dyre.

Vi gik lidt rundt på 1. salen af Pier 39, vi så et show med en engelsk/australsk fyr, det var ganske underholdende, og så blev vi enige om at gå hjem til hotellet, Maiken havde det ikke så godt, så hende fik jeg i seng, og nu ligger hun og sover, mens jeg sidder her og skriver til jer alle.

I dag fik vi gået 12,3 km (15.775 skridt)

I morgen skal vi til Chinatown, Alamo Park og de victorianske huse som ikke bukkede under for jordskælvet i 1906, videre til Haight Ashbury, Golden Gate Park og Golden Gate. Vi skal kører med kabelsporvognen også, nu vi har købt billetter dertil.

Så kom dagen hvor vi skulle sige farvel og på gensyn til den dejligste familie i USA, men først skulle vi lige op og pakke det sidste og sættes ud i bilen, og vi skulle også lige have en god gedigen amerikansk morgenmad. Vi fik “hundeprutter” og vafler, og et glas mælk skulle vi også have.

Så gik turen til JoAnn hvor guldklumpen skulle have noget stof med hjem, ja det er ikke kun mig der skal købe noget stof, og vi skulle da også lige en tur i Hot Topic, og her skulle jeg stå min absolutte prøve som voksen og ansvarsfuld mor til 2. Maiken og Mia, de skulle lige have købt det sidste gadget, derefter skulle vi lige hjem og aflevere Mia, og der skulle siges “good bye”.

En afsked er altid svær, uanset hvor hårdt man kæmper, og hvor “sej” man er, så kommer der nogle tårer ud af det, og ja også hos mig. Jeg kunne jo se hvor glad Maiken var for sin værtsfamilie, og jeg kunne se og mærke på familien Martinez at de var glade for Maiken. Maiken startede ud med at sige farvel til Ann, så gik turen videre til Nikko, Max og Mia, og Ann fik endnu et kram. Jeg nøjedes med at give hånden til Nikko og Max, Mia fik et kram og det samme gjorde Ann, og så var det at Ann kom med nogle ord som gjorde at tårerne kom som et vandfald hos mig, hun hviskede til mig at hun var glad fordi de måtte møde mig, og at jeg ville dele guldklumpen med deres familie, og selvfølgelig vil jeg det, og det vil jeg altid gøre.

Da vi kom ud i bilen og fik sat GPS’en, fik vendt bilen, så lød det fra hele familie i kor “WE LOVE YOU” – og vi kunne kun råbe tilbage til dem “WE LOVE YOU TOO” 😍😍❤🇺🇸🇩🇰🇺🇸🇩🇰. I hjertet gemt, men aldrig glemt

Så gik det mod San Fransisco og Alamo ved lufthavnen, vi skulle køre omkring 200 km, da vi nærmede os San Fransisco, skulle vi over en bro som førte til Treasure Island, da vi kom over skulle vi til et betalingsanlæg, det havde vi ikke set komme, de ville i hvert fald have 6$ i kontanter, det tætteste vi kom var 3$ og det ville manden ikke gå med til, så vi fik en bøde på 25$ – ja vi giver jer ret i at det var en dummebøde af format.

Da vi endelig nåede til Alamo, havde vi kørt forkert 2 gange, vi afleverede bilen 10 min for sent, det skete der ikke noget ved. Vi fik tømt bilen, pakket de sidste ting ordentligt ned så ikke der fyldte så meget når det skulle transporteres fra lufthavnen til hotellet.

Så var det på tide at finde ud af storbyens finurligheder, først skulle vi med det lille tog fra lufthavnen til Bart st., så skulle vi finde ud af at købe en billet til toget fra Bart til Powell St.  Så skulle vi have en kabelbus eller kabelsporvogn til Mason st., men hvor pokker finder man den henne, når der kører offentlig busser alle steder. Vi måtte over til et lille billetsalg, hvor vi måtte købe en billet til Kabelsporvognen, og så skulle vi finde ud af hvorfra den kørte, det viste sig at være den berømte gamle  kabelsporvogn, og den første der kom var den vi skulle med, hvor heldig har man lov at være. Den flinke sporvognskonduktør, tog vores kufferter og satte op på bagperronen, og vi fik en siddeplads i vognen, og så skal jeg da lige love for, at det gik op ad bakke, og senere ned ad bakke, så rundt i et sving og op ad bakke igen, ned af Bakken og rundt om endnu et hjørne, og så var vi ved endestationen.

Så gik turen hen til hotellet, hvor det viste sig at vi skulle op af 18 trappetrin for at tjekke ind, vi lod kufferterne stå ned i indgangspartiet, og så gik vi op og tjekkede ind, og jeg blev placeret på en stol, mens Maiken bare vores bagage op, mens hun gjorde det, så fandt jeg ud af , at jeg sad lige på den anden side af væggen ind til vores værelse, det grinede vi lidt af.

Da vi kom ind på værelset, så måbede vi lidt over størrelsen på værelset, det er det mindste værelse vi til dato har fået, der kan lige stå en seng på værelset, 2 natborde, et skab og en lille kommode. Toilettet ligger på gangen, og udenfor på gangen er der en håndvask hvor man kan vaske sig og børste tænder.

Vi startede rejsen med en luksus suite i Las Vegas, og sluttede af med et hummer i San Fransisco.

Vi blev enige om at gå på Hard Rock Cafe at spise. Det tog os 10 minutter at gå til Pier 39, hvor Hard Rock ligger, efter vi havde spist gik vi lige en tur ned af Pier 39, og endelig tilbage til hotellet. Nu ligger vi lige og slapper af og finder ud af hvad vi skal se i morgen.

Der lige 3 billeder på af vores værelse.

Ja så blev det onsdag, og dermed den sidste dag hos familien Martinez, nogle helt fantastisk enestående mennesker.

Ann tog Maiken og jeg med på tur til patchworkens mekka, vi var inde i 2 forskellige patchworkforretninger, og jeg siger jer, jeg var i himlen. Jeg forelskede mig vildt i et tæppe med en kæmpemæssig stjerne, den var i regnbuens farver på sort bund…..men men men…..den kostede 199,99$ omkring 1350 kr, det synes jeg var lidt dyrt for mig nu, så jeg sagde at jeg ville spare sammen til den og så få Wendy til at købe den til mig, så får hun som hun fik i dag, rabat-pointene. Jeg fik bl.a. købt stof til et tæppe som jeg har set i tv-serien Lille Doktor på Prærien. I den anden butik vi var inde i fik jeg også købt ind til et tæppe, jeg fik inspiration til hos Wendy.

Efter pw-besøgene tog vi hjem til Wendy, hun viste mig nogle af alle sine tæpper, jeg fik set 20 tæpper i alt, og hun viste og fortalte om hvordan og hvad hun syede og at hun en gang imellem holdt quilt-weekender, og så syr man 4 personer sammen en hel weekend, det kunne være sjovt at afprøve.

Da vi kom hjem fik jeg næsten pakket sammen, men oh ve oh skræk, jeg kan ikke have min strygeplade i kufferten, jeg må se om jeg kan få sendt den hjem til mig med posten eller noget der ligner.

Til aften fik vi pastasalat, noget kød af en art stegt på grillen, broccoli stegt på grillen samt ristet brød. Det smagte altså godt. Senere skal vi ud og riste skumfiduser, og hygge inden vi skal i seng.

I morgen skal Maiken og jeg lige ned forbi Jo-Ann, hun skal købe noget stof til en ny dragt, og derefter går turen til San Fransisco, hvor vi skal aflevere bilen enten før eller efter at vi har tjekket ind på hotellet. Og så skal vi se San Fransisco inden vi på mandag påbegynder rejsen hjem til Danmark, men der er jo lang tid endnu, så vi skal bare på flere og nye eventyr.

De billeder der kommer på i aften bliver af patchwork-karakter, så er I advaret. Jeg håber dog på at jeg kan få taget et billede af hele familien som vi har knyttet et nært bånd til. Vores amerikanske familie <3

I dag har vi ikke rigtigt lavet noget, vi har sovet længe. Omkring kl. 12.00 tog vi ned og spiste burgere på “In-and-out-burger” inden vi tog ud til Ann´s søster og svoger, de har en stor swimming-pool, den blev opvarmet af solen.

Alle var i poolen på nær Maikens værtsfar, han sprang over, men ellers var alle i vandet, selv jeg var i vandet. Til jer som kender mig ved, at jeg har vandskræk, men poolen er indrettet således at der er trapper ned i poolen, det første trappetrin fører ned til en lidt større platform, så når man står dernede så går vandet til knæene, så her kan man lige vænne sig til vandet og temperaturen. Så kan man gå et trin længere ned, så går vandet til hoften, og man har mulighed for at sætte sig på platformen. Det tog lidt tid før jeg kom så langt, men til sidst kom jeg helt ned i vandet, men jeg stod og holdt fast i kanten, indtil Ann tilbød mig at få en “pool-noodles” på dansk kalder man den vist nok for en pomfrites, det er en lang stang af flamingo, den er pakket ind i noget skum-agtigt vandtæt stof. Den er bøjelig og kan formes på forskellige måder, men den fik jeg og den holdt mig oppe og jeg var tryg, pludselig turde jeg at slippe bunden og lade mig flyde ved hjælp af den. Bare rolig der skal nok komme et billede på som bevis for at jeg var i.

Da vi kørte hjem 3-4 timer senere blev vi enige om at vi skulle lave mad i aften, så vi lavede frikadeller med løg i og kartofler og sovs.

Så vi kørte ned i supermarkedet, som i størrelse lignede en stor Bilka, men af indretning lignede det mest af alt Metro. Det var kæmpestort, og der var ikke noget som manglede på hylderne. Deres grøntafdeling var utrolig stor, og der var alle former for frugt, og det var ikke bare lagt tilfældigt op, nej det lå snorlige og alle æblerne var blankpoleret. Det var helt fantastisk. Lange rækker efter hinanden med forskellige former for mad, konserves, slik, kaffe, the, toiletpapir, bleer m.m. Vi fik købt det ind vi skulle bruge, og lidt slik og guf samt brænde til haven, så vi i morgen skal hygge omkring bålet.

Da vi kom hjem gik Maiken i gang med at skrælle løget, det var kæmpestort, jeg tror at der i et løg var 3 løg af vores størrelser i, så vi nøjedes med et halvt løg. Og hun skrællede kartoflerne satte dem over mens jeg havde æltet farsen sammen og gik i gang med at stege dem

Jeg troede helt ærligt ikke at de kunne lide maden. Jeg havde lavet frikadeller af 1 kg oksefars og 1 kg svinefars, så jeg fik et bjerg af frikadeller, sovsen blev lavet af noget pulver, men det var fordi de ikke har kulør til sovsen, så vi fandt noget der kunne bruges i stedet for. Maiken og jeg blev enige om at det ikke var sovs som vi laver den hjemme, men i mangel af bedre. Da alle var mætte var der ca. 7 frikadeller, 2 kartofler tilbage og ingen sovs. Så man kan vist roligt sige at det var en succes.

Nu sidder Maiken med Ann´s afdøde brors guitar og spiller lidt. Ann sidder med noget arbejde, og de 4 andre er forsvundet i hver deres retning. Det er nu så dejligt uformelt at være her. Ligesom i gamle dage når vi (min far, mor og jeg) var på ferie hos Jytte og Peter i Jylland.

I morgen skal jeg på en rigtig hyggetur med Maiken og Ann, vi skal mødes med Ann´s veninde, som også syr patchwork, hun er meget dygtig, så vi skal på en udstilling, og så skal vi i en patchworkbutik eller 2, så der skal soldes lidt mere, og jeg kunne forestille mig at jeg får en masse fif af hende. Jeg glæder mig helt vildt meget. Og ja, jeg skal nok huske mit kamera.

For resten, så fik Maiken og jeg 2 billetter til en sejltur rundt i bugten ved San Fransisco, ud forbi Alcatraz, og under Golden Gate Bridge.

Ja, jeg ved godt at jeg i går skrev at vi skulle til Lake Tahoe i dag, men det blev lavet om inden sengetid, idet familien havde fået at vide at der var sne i Lake Tahoe, og ja jeg lurede også lidt på det, men vi er jo i Californien så alt kan ske. Det har været lidt koldt de sidste par dage, og især deroppe.

Vi kørte i stedet for til Berkeley, og til dem der ikke ved det så er Berkeley en universitetsby på lige fod med Århus, Ålborg og København. Berkeley er bare mere kendt.

Maikens værtsfar har gået på Berkeley for mange år siden, men han er stolt af sin skole, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg er også stolt af VHE (Vinde Helsinge Efterskole).

På Berkeley så vi en del bl.a. skolens berømte tårn, jeg troede det var et kirketårn, men det viste sig at være et højt tårn med et kæmpe klokkespil i toppen. Vi var også helt deroppe, men tårnet er lidt mere moderne selvom det er gammelt, der er elevator i det, Elevatoren kører op til 7. etage, og for at komme helt op hvor man kan nyde udsigten over San Fransisco bugt skal man lige op af 38 trin. Og sikke en udsigt, det var helt fantastisk, jeg har taget billeder deroppe fra, og ja også fra selve området.

Da vi kom ned igen mødte vi lige 2 egern, det ene af dem sad og gnaskede i noget plastik, hvor i der var en pastil af en art. Den blev ved med at tygge indtil der var hul og pastillen kom ud, den tyggede ikke så længe i den røde pastil før den løb væk. Der var nogle andre mennesker som gik hen og kiggede på plastikken, og de kunne se at det var en tablet mod dårlig mave, så hvis ikke den havde dårlig mave så fik den det nok. Og tænk jeg kunne stå under 1 meter fra den og tage billeder uden den værdigede mig et blik.

Vi gik videre rundt på området, og vi skulle naturligvis over og have en is – en lidt speciel is, for det var 2 cookies med en klat is imellem, så kunne man få toppings på, jeg valgte Marshmellows. Det havde ikke den ønskede effekt, idet de gled af og ned i posen, men jeg kunne da spise det bagefter med en ske.

Derfra gik vi til en kæmpemusikbutik med CD´ere og DVD´ere i massevis. CD´erne kostede fra 25 cent til 17-18 $. Vi fik i alt for 153 kr – 1 dvd og 7 CD´ere.

Efter turen i musikbutikken, kørte vi over til Berkeley Rosen Garden, det var her Rosendo friede til Ann, så romantisk. Derfra kørte vi op af nogle stejle gader, hold nu op, det var vildt, og sikke en udsigt man kunne se fra toppen, vi havde desværre ikke tid til at dvæle over udsigten, der var Basketball finale… 😉

Vi skulle have været hjemme kl. 18, så Rosendo kunne se finalen i Basketball mellem Cleveland og Golden State, men vi kunne ikke nå det så vi kørte til hans forældre der bor i nærheden af Berkeley. For ikke at gå i dybden med det, så vil jeg vælge at fortælle at Golden State vandt finalen. I grunden var det ganske hyggeligt at følge med i, og se hvordan folk hujer og hepper på deres favorit hold, og især når deres favorithold vandt. Første gang Golden State scorede, og de jublede, så kom jeg til at buhh af dem, det var ganske vist kun for sjov. Det er jo ligesom at se/høre en kamp mellem FCK og Brøndby, bare ikke fodbold men basketball.

Da kampen var slut, kørte vi hjem igen til Rocklin. I morgen skal vi over til Ann´s søster og bade, de har en kæmpestor swimmingpool, så det er da godt at man har taget badetøjet med alligevel.

I dag var temperaturen oppe på 18-19 grader og solskin, Ann havde sagt at vi skulle have en trøje eller jakke med, det havde vi også, men vi brugte den nu ikke, da det jo var normale grader for et dansk forår/sommer.

I morgen er der lovet solskin og temperaturen stiger til 28-30 grader, så mon ikke vi skal i vandet ?

I må have en rigtig god dag, så vil jeg lægge mig og sove de uskyldiges søvn – god nat

I dag har vi ikke rigtigt lavet noget, jo vi har samlet et puslespil på 1000 brikker, og vi har været en tur i byen. Vi spiste på en restaurant i Rocklin eller var det i Roseville, jeg er ikke sikker, men maden den var super god. Jeg fik en sandwich med hakkebøf, avokadomos, salat, tomater, normalt er der ost i den, men da jeg ikke spiser ost, så var det taget ud. Ann og Mia fik tomatsuppe og noget brød med ost til, Maiken fik en sandwich med kylling og bacon.

Bagefter var vi i et supermarked og naturligvis også i en hobbyforretning hvor Panduro Hobby ligeså godt kunne lukke i forhold til Jo-Ann´s, aldrig har jeg set så mange hobbyartikler på et sted, der var alt, og jeg mener ALT.

Og naturligvis skulle jeg have nogle patchwork-artikler. Jeg købte nogle FQ = fat quarter – det er nogle stykker stof som måler (i danske mål) 55 x 50 cm, og jeg købte en lineal til pw (patchwork), og en plade hvorpå man kan stryge på den ene side, og på bagsiden kan man sætte en skæreplade, så har man det indenfor rækkevidde, det man skal bruge. Jeg så også det perfekte patchworkbord, men det kostede desværre 149,95$ (998,50 kr), og jeg kan ikke have det med hjem alligevel. Ann tilbød at sende det til mig, men det koster jo også penge, måske jeg skal spare sammen til det. Eller måske jeg kan få noget i Ikea som svarer til det.

Da vi var hjemme igen, samlede vi hele puslespillet færdigt, nu sidder guldklumpen og lærer Mia (datteren i huset) at spille ukulele, den ene søn Nico er vist kørt en tur, søn nr. 2 Max ligger i sin seng og snuer – han er teenager, Ann sidder med sin iPhone og hendes mand ser vist TV – hunden har lige spist. Det er den dejligste Labrador, den hedder Daisy.

En stille og rolig dag hos Maikens værtsfamilie.

I morgen skal vi vist nok ud og se lidt af området her hos dem. Det glæder jeg mig meget til

I dag skulle vi, ifølge guldklumpen, endelig af sted fra Yosemite og til Rocklin.

Guldklumpen var den første der var vågen, de andre dage har hun været svær at få ud af sengen, men i dag var hun vågen første gang vækkeuret ringede kl. 7.30. Og da jeg vågnede ved det 2. bjæf fra telefonen kl.8.00, nævnte jeg over for hende at vi kunne sove til kl. 8.30, men Maiken var skam vågen og da jeg kom ind fra badeværelset, så var hun allerede i tøjet og i gang med at pakke sammen. Da jeg havde været i bad, så stod hun nærmest ude ved bilen og var klar til at køre. Jeg fik hende dog til at lave os nogle sandwich, og så var vi klar til at få pakket bilen og komme af sted.

Turen fra Yosemite gik rimeligt hurtigt. Da vi ankom til Mariposa holdt vi lige ind til siden, for nu kunne vi komme på internettet, og så skulle vi da lige have tjekket mail og fb. Og vi skulle have vejen sat ind på vores GPS. Og så kan det nok være at det gik stærkt med at komme til Maikens værtsfamilie. Den eneste gang vi holdt pause, var da bilen blev tørstig, så vi kørte ind på en tankstation, og da vi havde holdt i kø et stykke tid, så blev det vores tur, og da vi kom hen til standeren, opdagede vi at det kun var til medlemmer af Costco – fuck sagde vi begge to, så måtte vi ind i bilen igen og køre ca. 500 meter. så var der en ny tankstation der tilmed var billigere, vi fik noget benzin på og så kørte vi videre.

Endelig efter 3 timers kørsel landede vi hos familien. Maiken fik en dejlige velkomst, hun blev krammet af alle, selv jeg fik et knus af hendes værtsmor. Dejligt vide at hun har haft det godt her, og at de har glædet sig til at se hende og mig.

De havde inviteret en god flok af familien, da de samtidigt med at vi kom også holdt deres datters fødselsdag. Vi fik noget god mad og lagkage, hold op hvor var den god. (der kommer billeder på i morgen).

Jeg var – utroligt nok – meget stille i starten, jeg er jo ikke god til engelsk, men efterhånden kommer der da lidt ud af min mund.

I morgen skal vi bare slappe af, så har Rosendo taget fri i 3 dage for at vise os forskellige ting, og Ann har arrangeret et møde med hendes veninde, som er meget dygtig til patchwork – her ovre kalder de det for quilt, det glæder jeg mig til, jeg skal ind i en patchworkbutik og jeg skal se en masse. Det glæder jeg mig vildt meget til.

Der skal nok komme nogle flere billeder på de næste par dage.

Nu er det senge tid for mig, det har været en lang og anstrengende dag.

God nat derude, hav en dejlig dag. <3

Fredag, den 09. juni 2017

I dag fredag kørte vi ind til Yosemite Valley, det ligger 8 miles fra vores hotel, og det gik af snoede veje til vi endelig var inde i Yosemite Valley. Det var svært at finde en parkeringsplads, men det lykkedes til sidst. Efter at have været en tur ind i Valley store, som er en kombination af en købmandsbutik og en souvenirbutik. Her fik vi købt lidt aftensmad, som bestod af cup noodles, det var ikke det hele der smagte godt, så det endte med at vi spiste en sandwich.

Nå vi kom ud af forretningen og ned i bilen med det vi havde købt, og så fandt vi en Shuttle-bus som kørte rundt i parken. Så kunne man stå af og på som det passede en, og det var ganske gratis.

Vi kørte med bussen 2 stop, så kunne vi gå om til Yosemite Lower Fall, der var et pænt stykke derop, men vi kom dog derop, hvor vi fik taget en del billeder. Faktisk tror jeg at guldklumpen er ved at få pip af mig, for jeg tog billeder af vandfaldet, de store sten og jeg ville også gerne have nogle billeder af hende i forgrunden af figuren, det ville hun ikke, så måtte jeg jo selv ”lege” fotomodel, mens hun tog billeder af mig. Det blev da også til en enkelt selfie 😊 Vi gik derfra og ned til en ny shuttle-bus, men den ville ikke have os med, af hvilken grund blev jeg ikke helt klar over, så vi gik derfra og fandt et andet sted hvorfra vi kunne køre med. Vi kørte igen 4-5 stop og stod af, kiggede os omkring og var på vej ind et sted hvor det viste sig at være en teltlejr, som man også kunne leje sig ind på, det ville vi også have haft gjort, men der var desværre udsolgt, det var derfor at vi kom til at bo på Cedar Lodge.

Vi gik op i en souvenir-butik som den første vi var inde i. Her købte vi vand og en is hver, udenfor satte vi os på en sten, spiste vores is og derefter gik vi videre. Efter et stykke tid satte vi os på nogle træstammer, her  fik jeg kontakt med et gråt egern, den var faktisk indenfor min rækkevidde, men jeg nøjedes med at tage nogle billeder af den.

Det begyndte så småt at trække op til regn, så vi gik ned til den første butik, hvor vi lige måtte købe lidt souvenir, jeg købte en Sweatshirt hvor der stod ”Yosemite grounded 1890”, et stofmærke til guldklumpen, samt nogle andre småting. Vi kørte derefter mod vores hotel, tilbage af de snoede veje.

Da vi var tilbage, satte vi os udenfor på en bænk, guldklumpen spillede på sin ukulele og sang til. Der var nogle stykker der kiggede lidt når de gik forbi, mens guldklumpen spillede, så læste jeg i min bog. Efter et stykke tid, gik vi dog indenfor og slappede lidt af inden vi skulle have noget aftensmad. Vi gik også en lille tur, så jeg kunne få taget billeder af de sidste bjørne, som var udskåret i træ. Vi var lige en sidste tur i den lokale souvenir-butik, her fik vi købt en bog til guldklumpen samt en lille gave til en vi holder meget af. Så tilbage hvor vi nu ser fjernsyn.

Underligt at se amerikansk tv, når man ikke er helt stiv i sproget. Først så vi Halløj på Klostret med Whoppi Goldberg, så stod den på Jeopardy og nu står den på Lykkehjulet.

I morgen tager vi videre mod nord. Vi skal op til Maikens værtsfamilie Ann og Rosendo Martinéz, Maiken glæder sig naturligvis, jeg er nok lidt mere nervøs for mødet, for det vil jo kræve at jeg prøver på at tale med dem, nå men det skal nok gå. Jeg er spændt på hvad de vil vise os mens vi er hos dem.

Nu er det sengetid, så vi kan være friske til i morgen, vi skal kører i lidt over 3 timer, ligesom vi gjorde da vi kørte fra Monterey og til Yosemite.

I dag kørte vi fra Monterey mod Yosemite Cedar Lodge. En lang tur på 3 timer.

Vi startede ud med at fylde benzin på bilen, derefter kørte vi videre mod …… og købte ind i Safeway. Vi fik købt en ny flamingo-kasse, i den fylder vi is i, og så bruger vi den til køleskab til vores madvarer, udover kølekassen fik vi købt brød, mayonnaise og skinke samt 2 skåle med blandet salat. Så gik turen videre mod Yosemite, den var lang og trættende. På de lange strækninger, hvilede guldklumpen sig, da hun ikke havde det godt. I Mariposa, blev vi nødt til at følge mere benzin på bilen, det er altså en rigtig benzinsluger.

Vi fortsatte op af nogle snoede veje til hotellet, man måtte gerne køre 45 mph, men jeg må da indrømme at jeg kørte bestemt ikke så hurtigt. På et tidspunkt var der et lyskryds, da der var vejarbejde et sted, så vi skulle kører over en bro og fortsætte ad en 1-sporet vej, og efter 1-1½ miles skulle vi over en ny bro, og vi var kommet forbi vejarbejdet. Det var en meget smuk vej igennem naturen, til Yosemite. Der var høje bjerge og dybe kløfter, og der var INGEN autoværn, kun en høj kantsten på omkring 10 cm.

Nå men vi nåede frem til Cedar Lodge i Yosemite, hvor vi fik udleveret nøglekortene til vores værelse, som viste sig at være en selvstændig hytte. Der er 2 queen size senge, et lille bord med 3 stole, tv, køleskab og et pænt stort badeværelse, som er kombineret med et tekøkken.

Der er desværre ikke noget internet på hotellet, jo hvis vi vil betale 9 dollars for 12 timer, og så er det vist meget langsomt. Manden i indtjekningen sagde at der var gratis internet i Yosemite Village, det må vi se på i morgen når vi kommer derind. Jeg er spændt på det, for der er stadigvæk 8 miles ind til byen, og vejene er med garanti ligeså snoede som det var at komme hertil.

Rundt omkring på hotellets grund er der statuer i træ af bjørne. Overfor hotellet, kan man gå en tur langs floden, man kan sidde på nogle opsatte bænke og i nogle små pavilloner, man kunne også medbringe sin mad og grille på nogle grille sat op til formålet.

Et dejligt sted, det eneste minus er at maden på hotellet koster spidsen af en jetjager, en god bøf på omkring 200 gram kostede ”kun” 197 kr og det var uden tilbehør. Det havde vi fået at vide at det var så dyrt, så derfor havde vi købt noget mad med til formålet.

Da vi havde spist og gået en tur, ville vi se noget tv, og jeg skulle i gang med at skrive til bloggen, men havde glemt noget ude i bilen, så jeg smuttede lige derud for at hente det.

På vej ind mødte jeg nogen som talte dansk, så jeg stoppede dem og spurgte om det ikke var dansk de talte, og jo det var det, de kom fra Havdrup, manden var dog fra Glostrup, han havde boet på Lundtoftevej. Han fortalte at hans far var barnefødt i Glostrup, jeg nåede lige at mødes med ham inden jeg gik ind. Jeg hilste pænt på ham og fortalte at jeg var født og opvokset på Diget. Hans far fortalte at hans søster hed Kirsten, og at hun og hendes mand havde haft boghandleren på Diget, og det var jo sjovt nok, for så viste det sig at jeg faktisk også kendte Kirsten og hendes mand Henrik samt deres 2 børn. Morten fortalte at Helle og Christian var hans fætter og kusine. Mortens far fortalte at han hed Ole, og så pludselig fandt jeg da ud af at jeg da havde ”mødt” Ole på fb, når han kommenterede eller selv skrev noget på fb. Oles kone tog et billede af Ole og jeg, og jeg lovede at jeg nok skulle hilse Kirsten og Henrik fra hendes bror Ole og hans søn, Morten samt dennes familie.

Så ankom vi til et sødt lille motel ved navn Ramada i Monterey. Motellet ligger i nærheden af en mindre lufthavn, så vi hører konstant flyene lande og lette. Det er næsten som at være i Los Angeles med støj ude fra vejen og helikoptere over området.

Turen hertil gik godt, vi fik set et cykelløb, og det gode ved et cykelløb i USA er, at cyklisterne IKKE kører midt på vejen, men pænt inde til siden, så der også kan passere biler forbi. Det ser man ikke i Danmark, der skal man give plads til de skide cyklister – ja jeg er selv cyklist, men jeg kører ikke ude midt på vejen. Og her i USA, der skal cyklerne holde tilbage for bilerne, det oplevede vi da vi kom fra San Simeon og skulle mod Highway 101, vi skal dreje til venstre og op ad den vej hvor der er cykelløb, jeg ville holde tilbage for cyklisterne, som man jo skal i Danmark ved et cykelløb, men jeg oplevede at politiet som dirigerede trafikken, piftede efter mig, og bad mig kører videre – det var vildt underligt, og så kørte vi ellers derud ad mod Highway 101. Der var mange cyklister, men det hørte da op, og vi kom videre frem mod nord.

Nu er vi i Monterey, og vi har været nede for at undersøge om vi kan få en anden bil end den Jeep SUV vi kører i nu. Siden vi kørte fra L.A. i mandags, har vi fyldt benzin på 3-4 gange. Da vi kørte i Nissan´en kunne vi kører meget længere pr. gallon. Vi fik at vide på Alamo kontoret at de ikke havde nogen andre biler vi kunne få, men forslaget var at vi kørte til San José, og hvis ikke de havde så kunne vi kører videre mod San Fransisco. Det har vi nu afslået, og fortsætter i denne dyre Jeep SUV.

Vi har lige været en tur nede i byen, hvor vi gik en tur langs stranden med bare tæer, vandet var iskoldt, men det skulle da prøves, så nu kan vil prale med at vi har soppet i Stillehavet.

Vi blev enige om at gå ned til Fisherman´s Wharf for at få noget at spise, men vi enedes om at gå tilbage til Pelican Pizza, hvor vi bestilte 1 stor pizza til deling, og så tog vi den med retur til motellet. På vej til motellet fra pizzariet, kørte vi har lidt forkert, så vi måtte lige op af en meget stejl vej, det kunne godt ligne gaderne i San Fransisco, og hen af en sidevej, der så jeg pludselig et rådyr  som gik over villavejen og ind i en have. Sjovt at møde et rådyr så tæt på menneskene som i en mindre by.

I morgen skal vi videre til Yosemite National Park, der skal vi sove i 2 nætter. Vi kan håbe på at der er stilhed af enhver art, men jeg er også spændt på hvad vi ser af vilde dyr der.

Hov for resten, jeg glemte helt i går at fortælle om et møde med en fugl. Det var da vi var på vej fra Solvang til San Simeon, vi var tæt på at være fremme ved San Simeon, da jeg pludselig så en større fugl længere fremme på vejen, så jeg måtte bremse helt op, for mig så det ud som om det var en påfugl der kom spankulerende, det var først da jeg var helt henne ved den, at jeg kunne se det var en kalkun, der kunne vi have fået kalkun til aftensmad.

Nu vil jeg lige få lagt nogle billeder på fra i dag, og så er det på hovedet i seng.

Hav en dejlig dag derhjemme i Danmark, jeg kan ligesom fornemme at vejret ikke arter sig som det skal. Her er det sådan lidt op og ned, de sidste par dage har det været iskoldt, men dog med lidt solstråler hist og her.