Bryce Canyon

Her til aften er vi ankommet til Page, hvor vi har fået ordentligt internet, så derfor skriver jeg lidt fra i går og i dag. Jeg starter med ankomsten i går.

30. maj 2017

Vi ankom til Bryce Canyon, efter en direkte sjov og spændende tur fra Zion National Park. Vi kørte fra Zion Pioneer Lodge i går formiddags, og for at komme derfra skulle vi igennem Zion National Park, vi skulle betale 30 $ for 1 national park, men hvis vi skulle ind i flere National parker, så kunne det bedst betale sig at betale 80$ så det gjorde vi da.

Vi valgte også at køre ind i Zion Visitor Center, hvor vi parkerede bilen og gik en tur ned langs en forholdsvis lille flod, i Danmark ville man nok kalde den en å. På vores vej mødte vi først en halvstor bille, den var nu ikke meget for at blive fotograferet, men det lykkedes, så så vi flot hvid blomst og en kolossal masse firben, som vi fandt ud af kaldtes “skank” på engelsk. Der var både store og små, der var også en kæmpe stor myretue, vi gik videre, og pludselig standsede jeg op og med rædslen malet i ansigtet pegede jeg på noget lidt længere fremme (og folk som kender mig ved at jeg HADER dem) der lå en slange på stien vi gik på, den var mindst 10 meter lang og tyk som træstamme (overdrivelse fremmer forståelsen 😉 ) Hvis sandheden skal frem så var det en lille “orm” slange knapt 50 cm lang, og på tykkelse med en spinkel pegefinger. Maiken sagde at hun kunne godt forbi den, og hun ville sågar holde mig i hånden, men niks jeg skulle ikke krydse dens vej, så Maiken gik hen til den og fik den pirket væk fra stien – hun nåede oveni købet at fortælle mig at den havde et flot mønster (jeg kan ikke se noget flot i en slange) og hun ville også fotografere den, men ikke tale om, om der skulle være slanger på mine billeder. Så vi gik videre, vi kunne komme helt ned til floden. Efter den oplevelse med slangen ville jeg ikke med derned, så hun gik selv derned bevæbnet med kameraet og hun tog nogle flotte billeder dernede fra, da hun kom tilbage pegede hun hegnet der stod ved siden og sagde “se mor hvad der sidder der” Jeg kiggede og hoppede 10 meter op i luften, men kom da hurtigt ned på jorden igen, for det var bare et firben af den lidt større slags. Vi gik tilbage igen, og fandt en anden sti ned til floden, her gik jeg med, der var rigtigt mange firben – jeg så ikke flere slanger. Der var også en sommerfugl som flagrede rundt omkring, den satte sig på mit hoved, men M var ikke hurtig nok for den fløj igen.

Nå vi kom tilbage til bilen og kørte af sted mod Bryce, men vejen dertil var temmelig kroget og snoet, vi kørte op i et bjerglandskab, hold op hvor var der smukt, faktisk så var jeg temmelig mundlam, selvom jeg vil våge den påstand at det var på grund af de krogede hårnålesving hvor man max. måtte køre 20 mph. Vi kom også igennem en tunnel på 1,1 miles (ca. 2 km).

Endelig hen på eftermiddagen omkring kl. 14 ankom vil til Bryce Canyon Resort – og her tror man at det er et stort flot sted i en by, men nej, tro bare om igen, det var et lille motel, lige ved landevejen, på en åben mark. Vi tjekkede ind, fik koden til internettet, som ikke var særligt godt, derfor kom der ikke noget på bloggen i går. Vi ville gerne ned og se solnedgangen over Bryce Canyon, men det var overskyet da vi ankom, så vi gik ind og fik os en lille lur, derefter gik vi over på den lokale restaurant “Cowboy Ranch House” her blev vi budt velkommen af Oscar, han var vores tjener, og jeg skal da lige love for at han var en af de lokale både i stemmen og gangarten. Vi bestilte noget mad, jeg fik en Cowboy-burger without cheese og Maiken fik en Burrito with cheese og dertil drak vi et glas sprite hvor der var gratis genopfyldning.

Senere da solen var ved at gå ned, blev vi enige om at køre ud til Sunset point, solen var der men ikke så tydeligt som var ønskeligt, men vi oplevede da at se det blive mørkere. Maiken tog kameraet med sig og gik en tur ned i canyonen, jeg listede også derned af, men ikke så langt som Maiken gjorde, jeg havde ikke det rigtige fodtøj på – dumt af mig, men jeg kom da lidt ned, og op igen, der var temmelig stejlt, så jeg kunne sagtens mærke at jeg havde muskler eller mangel på samme. Vi kørte tilbage til motellet, og gik tidligt i seng, vi skulle jo tidligt op næste morgen

Der kommer billeder på lidt senere.

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar