1. juni 2017, Page – Antelope Canyon

I dag var vi atter tidligt oppe, vi skulle på en guidet tur til Antelope Upper Canyon. Guidet og guidet, det var nu så meget sagt. Vi skulle mødes kl. 08.00 og turen startede kl. 08.30.

Inden vi blev sat i biler og kørt ud til Antelope Canyon blev der opført en dans af en indfødt amerikaner(indianer) med musik af 5 college elever i baggrunden. Vi blev fortalt at ham der dansede havde været med til mesterskaber i den traditionelle ”hoop”-dans og var blandt de 10 bedste i Nordamerika.

I dansen brugte han 9-10 ringe som han tog ind i dansen en ad gangen og afbillede flere ikoner. Han ville ikke forklare os dem, da vi selv skulle danne os et indtryk. Bagefter forklarede han at hver ring symboliserede et problem man havde i livet. Den første var altid den sværeste at håndtere. Fx ens familie relationer og barndom. Derefter kom problemer som stress på arbejdet, Wi-Fi, ekskæresten, den anden skøre ekskæreste osv. Ved hvert problem man fik ville man falde. Det forklarede han ved at smide ringene en af gangen på jorden. Og når så alle problemerne bare lå på jorden i et rod, så var de ikke til at overskue. Men hvis man i stedet tog et problem ad gangen og håndterede det så kunne man skabe noget smukt.

Derefter blev vi bedt om at rykke sammen i bilerne, der kunne være ca. 12 personer i hver bil, og så gik det ellers over stok og sten ud til Antelope Upper Canyon, vi kørte ud igennem sandet til stedet, vi blev vogn for vogn sendt ind i canyonen med en guide, vores guide fortalte ikke så meget om stedet udover at der for 2 år siden (2015) havde stedet været oversvømmet 7 gange, og inde i midten af canyonen kunne man se hvortil vandet var nået op til, for der lå nogle grene og stammer.

Turen tog ca. 1½ time. Vi fik taget nogle billeder derinde, vores guide hjalp os med at tage billederne samt der blev taget billeder af os (mig).

Hun fortalte os at vi ikke måtte ryge, tegne på væggene, tage billeder med blitz (hvilket vanskeliggjorde det lidt at tage billeder) eller kravle op på klipperne i den anden ende af canyonen. Inde i midten af canyonen var der mørkest.

Vores billeder inde fra midten blev ikke så gode, men gode nok efter vores mening.

På vej tilbage til Page, var der et sted på vejen intet mindre end 11 forskellige kirker af forskellig religion, det morede vi os lidt over, for med al den krig og uro der er rundt i verden, så synes vi trods alt at det var lidt imponerende at Jehovas vidner, mormonerne, nazaræerne, baptisterne, kunne ligge side om side, der var ingen protestanter, katolikker eller muslimer at spore, men måske det netop er derfor, at der er så megen krig og uro i verden fordi katolikker, muslimer og protestanter ikke kan sammen.

Efter turen skulle vi videre, men først skulle vi have sat GPS´en, så vi kunne komme den rigtige vej til Grand Canyon som var vores næste mål. Der var bare ikke noget internet, så vi kørte lige tilbage til vores hotel igen, som vi havde tjekket ud af tidligere. Der gik et lille stykke tid før vi fandt signalet, og vi kørte mod Grand Canyon, det var nogle lange strækninger, hvor vi ikke måtte køre mere end max 45 mph (60 km/t).

Turen her til var præget af regn og torden, eller vi så nu kun lynene, men vi nåede da at se Grand Canyon alligevel, og vi fik da også taget nogle billeder fra turen. Vi kørte ind forskellige steder, hvor der var udsigtspunkter. Jeg kan kun sige ”nøøj” for en udsigt, bare synd at det himlen var præget af regn, nogle steder var vi heldige at solen skinnede, men der kom også nogle dråber regn, mens vi var på udsigtspunkterne. Det regnede kun kraftigt når vi kørte fra sted til sted, så på den måde var vi heldige med vejret.

Endelig langt om længe ankom vi til Yavapai Lodge, vi gik ind for at tjekke ind, men vi kunne først få vores værelse fra kl. 15.00, så vi havde 1½ time til at slå tiden ihjel. Vi skulle begge to på toilettet, men der var ikke noget i nærheden af tjek-ind, så vi måtte finde et andet sted. Efter et stykke tid gik vi over i det lokale supermarked (General Store), hvor vi fandt et toilet, derefter gik vi en tur ind i supermarkedet her fik vi købt lidt souvenir, derefter kunne vi få lov til at tjekke ind på vores værelse.

Vi bor lidt væk fra hovedbygningen, der ligger nogle blokke lidt afsides derfra, vi bor i blok nr. 3 på 1. sal,

Værelse 7317. Vi har udsigt til en masse træer, hvor vi med lidt held kan se lidt af vildtet i området. Da vi gik ned til bilen 2. gang for at få det sidste med op, så vi en lille hjort stå at græsse lige overfor, hvor der er et lille areal med træer med noget græs. Jeg nåede desværre kun at få et billede af den, hvor den stod med bagenden til. Jeg skulle jo lige ned i bilen efter kameraet og de andre ting vi skulle have med op.

Da vi kom op på værelset skulle vi lige have lidt at spise, det blev til toastbrød med smør og skinke. Så fik vi udryddet noget af den skinke vi havde købt først på turen. Herefter lagde vi os for at slappe lidt af, jeg læste mens M hvilede sig, men faldt i søvn, hun havde det ikke så godt da vi ankom til stedet. Jeg faldt nu også i søvn efter et stykke tid med læsning.

Jeg tror vi sov i 2-3 timer, nu sidder vi bare og får tiden til at gå. Vi har bl.a. fundet de papirer frem som vi skal bruge i morgen, når vi skal til Las Vegas og aflevere bilen inden vi tjekker ind til endnu en indenrigsflyvning til Los Angeles.

Vi er lidt ude for en prøvelse, vi har overhovedet ikke noget internet, jo hvis vi tager op i hovedbygningen, men det er der ingen af os der har lyst til. Så jeg skriver vores dagbog ind i et word-dokument og får lagt dagens billeder ind på computeren.

I morgen skal vi som sagt tidligt op, for vi skal til Las Vegas, vi skal bl.a. kører af den gamle legendariske ”Route 66”.

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar