1. dag i Hollywood

Lørdag den 3 juni 2017

I dag vågnede jeg tidligt igen, men jeg blev enig med mig selv om at det var for tidligt at stå op kl. 6, så jeg lagde mig om på den anden side og sov videre. Da kl. blev 09.20, vågnede jeg med et sæt og fik vækket guldklumpen, vi skulle se at få noget tøj på hvis vi skulle opleve noget i dag og have noget morgenmad.

Vi skyndte os at finde ud af noget, vi ville en tur ned til ”stjernerne” Walk of Fame, fra hotellet og derned er der 4 km, vi ville ikke tage bilen, for hvor kunne vi parkere m.m., og de offentlige transportmidler kendte vi heller ikke noget til, så vi valgte at gå derned.

På med rygsækken indeholdende kamera, penge og kort over bydelen. Og så gik turen derned af, vi fik set og fotograferet rigtig mange stjerner. Maiken kendte den del af byen, så vi gik ind i centret og fandt en Starbucks, hvor jeg fik en smootie med jordbær og banan, og Maiken fik en Vanilla Frappochino. Jeg fik lov til at smage Maikens – den smagte himmelsk, den smagte bedre end min Smootie, den var sur i forhold til.

Da vi var færdige med det, så gik vi lidt videre, jeg fik taget nogle billeder fra stedet, og jeg fik taget en masse billeder af ”stjernerne” og så gik vi lidt videre, vi gik over til ”Chirardelli”-chokolade, her fik vi en lille chokolade smagsprøve, og vi købte også en is med mint som vi delte. Derfra gik vi ned til enden af ”Walk of Fame” og op ad Hollywood Boulevard til centret igen. Vi gik bl.a. forbi det berømte Graumann´s Chinese Theater. På vej til centret holdt M pludselig en hånd op for mit højre øje, og hun sagde til mig at jeg ikke måtte kigge mig tilbage, for der stod en med en monster slange, uf….og jeg takkede M, men det var ikke nok, for pludselig så jeg én som sad med en mindre slange i hånden, og jeg sprang næsten ind i favnen på den næste ”slangetæmmer”, og så kan det nok være at jeg kom ud og gå på kantstenen, og i næste sekund så jeg atter en med en slange, og så gik jeg helt ude på kørebanen altså ved kantstenen. M holdt mig i hånden, og jeg var nær død af skræk over de kryb, så vi skyndte os ind i centret igen, hvor vi fik noget at drikke.

Det var meningen at jeg skulle på toilettet inden vi gik tilbage mod hotellet, men det droppede jeg rimeligt hurtigt, for der var en kø så lang, så det var lige meget, så kunne jeg ligeså godt bruge tiden på at gå tilbage til hotellet.

Vi begyndte på tilbageturen mod Dixie Hotel. På vej dertil var vi lige inde i et supermarked hvor vi fik købt 1 gallon vand og en 7´up og en pose chips. Det var en rigtig god ide, for da vi kom tilbage og vi fik slæbt os op på 1. sal hvor vores værelse ligger, så kan det nok være at man fik smidt alt tøjet, for man var drivvåd af sved, og jeg blev syg i maven, jeg rendte på konstant på toilettet, til sidst fik jeg taget hul på chipsene og jeg kom hen at ligge, jeg faldt i søvn og sov 1 times tid, så blev jeg vækket, men faldt hen igen, efter 2-2½ times søvn var jeg nogenlunde frisk igen, men vi fik ikke noget aftensmad  – det er jeg ked af, men M var ok med det.

Nu sover M og jeg sidder her og skriver, kan desværre ikke lægge det ind i morgen før vi har fået et nyt kodeord til internettet.

Nu vil jeg gå i seng, i morgen skal vi til Disney-land fra kl. ca. 8 til omkring midnat, jeg skal nok tage nogle billeder til jer.

God nat fra Guldklumpen og hendes mor <3

 

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar