Universal Studios

I dag var vi atter på tur, vi var naturligvis en tur i Universal Studios. Det var ikke så stort som jeg havde regnet med, men vi fik da set det hele.

Vi startede ud med at få en tur i “Studio Tour”, vi steg om bord på nogle busser som sad sammen, men inden om bord stigningen fik vi os nogle 3D-briller, og så startede turen med at vi kørte rundt i nogle forskellige kulisser, og vi blev kørt ind i et “film-studio” hvor vi “deltog” i King-Kong og nogle Dinosaurer, herinde skulle vi have 3D brillerne på, det var virkelig livagtigt, så kørte vi videre, og vi så kulisserne fra “Desperate housewife”, “Bates Motel”, “Shark” og vi kom da også igennem en Western-kulisse, og vi så hvordan man laver de 2 ærkefjender skyde hinanden ned på åben gade i en cowboy-film. Det gik såmænd ud på at man havde 1 mand, som på halvdelen af hele kroppen, fra top til tå havde sort tøj på og et lille overskæg. På den anden halvdel havde den samme mand hvidt tøj på, og nej ikke 1 pistol, han havde faktisk 2 pistoler – 1 af hver art, ja selv hans hest var delt op i sort og hvid….det synes jeg da var ret smart. Vi oplevede også et jordskælv med en tankbil der rutsjer sidelæns ned og går i brand, og et tog der brækker midtover og en syndflod. Vi så også noget med et katastrofefly, og det var naturligvis et rigtigt fly de havde brugt – ikke just spændende at se og høre om, da vi jo skal hjem om 14 dages tid, nå men der sker jo ikke noget, det er jo bare film

Efter den rundtur som varede i ca. 45 minutter gik vi til “Lower Lot” vi tog ned til det sted med i alt 4 lange rullende trapper. Der var da også en trappe, men vi gjorde os det behageligt.

Dernede var der nogle forlystelser, som vi prøvede 2 gange, det var “Jurassic Park” – vi gik om bord på en stor båd med plads til 20-25 personer, og så blev vi trukket op af en bakke, og ind i Jurassic Park, her var der dinosaurer af forskellig art, og de kunne da virkelig komme med en nogle ordentlig vandstråler, til sidst blev vi atter trukket op af en lang og stejl bakke, og lige inden vi kørte ned af en ligeså stejl bakke, så sejlede vi mod et vandfald, og da det stoppede med at løbe, så kom der et stort dinosaur-hoved frem, og så susede vi ellers ned ca. 50 meter. Skøn oplevelse, ja vi fik vand indimellem, men vi var heldige for vi sad begge gange i den bageste del af båden.

Vi var også inde at se en forestilling i “Water World”, der blev brugt masser af krudt, vand og ild, og de dygtige skuespillere eller det var vel nærmest stuntmænd og stuntkvinde, lavede en lille form for skuespil for os. Inden forestillingen var der lidt opvarmning, hvor der konstant blev smidt vand på publikum, godt man ikke sad nede på de nederste bænke. Jeg vil tro at der har været omkring 3-4000 mennesker inde og se showet, og stemningen var ligeså god som til en engelsk fodboldkamp.

Da vi for 2. gang havde prøvet Jurassic Park, tog guldklumpen den rullende trappe op, men motion skulle man jo have, så jeg tog alle trapperne op, og jeg har det jo med at når jeg går på trapper, så tæller jeg trapperne – og ja i dag var ingen undtagelse, jeg talte og regnede sammen at jeg i alt havde gået op af 345 trappetrin – og ja jeg var både træt, øm og tørstig. Der var rundt omkring opsat nogle store blæsere hvor der blev sendt luft og vanddamp ud, det var altså dejligt at stå der og bare få noget vanddamp i ansigtet og på tøjet, for det var en temmelig varm dag i dag også, temperaturen sneg sig op på ca. 26 grader, i morges var der kun 19 grader. Det var det samme i går i Disney-land.

Vi kørte hjem omkring kl. 16.30, der var vi trætte og trængte bare til at komme tilbage til hotellet så vi kunne få pakket sammen.

I morgen går turen til San Simeon, hvor vi på vejen skal besøge et stort Outlet, hvor Guldklumpen skal have købt nogle Vans sko, og jeg skal have købt nogle t-shirts, så skal vi forbi Solvang inden turen måske – hvis vi når det – skal ind i den første Patchwork-butik “Old Town Quilt Shop” ellers må jeg vente til jeg kommer til San Fransisco og Rocklin.

Som sædvanlig kommer der nogle billeder ind på bloggen.

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar