Fredag, den 09. juni 2017
I dag fredag kørte vi ind til Yosemite Valley, det ligger 8 miles fra vores hotel, og det gik af snoede veje til vi endelig var inde i Yosemite Valley. Det var svært at finde en parkeringsplads, men det lykkedes til sidst. Efter at have været en tur ind i Valley store, som er en kombination af en købmandsbutik og en souvenirbutik. Her fik vi købt lidt aftensmad, som bestod af cup noodles, det var ikke det hele der smagte godt, så det endte med at vi spiste en sandwich.
Nå vi kom ud af forretningen og ned i bilen med det vi havde købt, og så fandt vi en Shuttle-bus som kørte rundt i parken. Så kunne man stå af og på som det passede en, og det var ganske gratis.
Vi kørte med bussen 2 stop, så kunne vi gå om til Yosemite Lower Fall, der var et pænt stykke derop, men vi kom dog derop, hvor vi fik taget en del billeder. Faktisk tror jeg at guldklumpen er ved at få pip af mig, for jeg tog billeder af vandfaldet, de store sten og jeg ville også gerne have nogle billeder af hende i forgrunden af figuren, det ville hun ikke, så måtte jeg jo selv ”lege” fotomodel, mens hun tog billeder af mig. Det blev da også til en enkelt selfie 😊 Vi gik derfra og ned til en ny shuttle-bus, men den ville ikke have os med, af hvilken grund blev jeg ikke helt klar over, så vi gik derfra og fandt et andet sted hvorfra vi kunne køre med. Vi kørte igen 4-5 stop og stod af, kiggede os omkring og var på vej ind et sted hvor det viste sig at være en teltlejr, som man også kunne leje sig ind på, det ville vi også have haft gjort, men der var desværre udsolgt, det var derfor at vi kom til at bo på Cedar Lodge.
Vi gik op i en souvenir-butik som den første vi var inde i. Her købte vi vand og en is hver, udenfor satte vi os på en sten, spiste vores is og derefter gik vi videre. Efter et stykke tid satte vi os på nogle træstammer, her fik jeg kontakt med et gråt egern, den var faktisk indenfor min rækkevidde, men jeg nøjedes med at tage nogle billeder af den.
Det begyndte så småt at trække op til regn, så vi gik ned til den første butik, hvor vi lige måtte købe lidt souvenir, jeg købte en Sweatshirt hvor der stod ”Yosemite grounded 1890”, et stofmærke til guldklumpen, samt nogle andre småting. Vi kørte derefter mod vores hotel, tilbage af de snoede veje.
Da vi var tilbage, satte vi os udenfor på en bænk, guldklumpen spillede på sin ukulele og sang til. Der var nogle stykker der kiggede lidt når de gik forbi, mens guldklumpen spillede, så læste jeg i min bog. Efter et stykke tid, gik vi dog indenfor og slappede lidt af inden vi skulle have noget aftensmad. Vi gik også en lille tur, så jeg kunne få taget billeder af de sidste bjørne, som var udskåret i træ. Vi var lige en sidste tur i den lokale souvenir-butik, her fik vi købt en bog til guldklumpen samt en lille gave til en vi holder meget af. Så tilbage hvor vi nu ser fjernsyn.
Underligt at se amerikansk tv, når man ikke er helt stiv i sproget. Først så vi Halløj på Klostret med Whoppi Goldberg, så stod den på Jeopardy og nu står den på Lykkehjulet.
I morgen tager vi videre mod nord. Vi skal op til Maikens værtsfamilie Ann og Rosendo Martinéz, Maiken glæder sig naturligvis, jeg er nok lidt mere nervøs for mødet, for det vil jo kræve at jeg prøver på at tale med dem, nå men det skal nok gå. Jeg er spændt på hvad de vil vise os mens vi er hos dem.
Nu er det sengetid, så vi kan være friske til i morgen, vi skal kører i lidt over 3 timer, ligesom vi gjorde da vi kørte fra Monterey og til Yosemite.