Berkeley

Ja, jeg ved godt at jeg i går skrev at vi skulle til Lake Tahoe i dag, men det blev lavet om inden sengetid, idet familien havde fået at vide at der var sne i Lake Tahoe, og ja jeg lurede også lidt på det, men vi er jo i Californien så alt kan ske. Det har været lidt koldt de sidste par dage, og især deroppe.

Vi kørte i stedet for til Berkeley, og til dem der ikke ved det så er Berkeley en universitetsby på lige fod med Århus, Ålborg og København. Berkeley er bare mere kendt.

Maikens værtsfar har gået på Berkeley for mange år siden, men han er stolt af sin skole, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg er også stolt af VHE (Vinde Helsinge Efterskole).

På Berkeley så vi en del bl.a. skolens berømte tårn, jeg troede det var et kirketårn, men det viste sig at være et højt tårn med et kæmpe klokkespil i toppen. Vi var også helt deroppe, men tårnet er lidt mere moderne selvom det er gammelt, der er elevator i det, Elevatoren kører op til 7. etage, og for at komme helt op hvor man kan nyde udsigten over San Fransisco bugt skal man lige op af 38 trin. Og sikke en udsigt, det var helt fantastisk, jeg har taget billeder deroppe fra, og ja også fra selve området.

Da vi kom ned igen mødte vi lige 2 egern, det ene af dem sad og gnaskede i noget plastik, hvor i der var en pastil af en art. Den blev ved med at tygge indtil der var hul og pastillen kom ud, den tyggede ikke så længe i den røde pastil før den løb væk. Der var nogle andre mennesker som gik hen og kiggede på plastikken, og de kunne se at det var en tablet mod dårlig mave, så hvis ikke den havde dårlig mave så fik den det nok. Og tænk jeg kunne stå under 1 meter fra den og tage billeder uden den værdigede mig et blik.

Vi gik videre rundt på området, og vi skulle naturligvis over og have en is – en lidt speciel is, for det var 2 cookies med en klat is imellem, så kunne man få toppings på, jeg valgte Marshmellows. Det havde ikke den ønskede effekt, idet de gled af og ned i posen, men jeg kunne da spise det bagefter med en ske.

Derfra gik vi til en kæmpemusikbutik med CD´ere og DVD´ere i massevis. CD´erne kostede fra 25 cent til 17-18 $. Vi fik i alt for 153 kr – 1 dvd og 7 CD´ere.

Efter turen i musikbutikken, kørte vi over til Berkeley Rosen Garden, det var her Rosendo friede til Ann, så romantisk. Derfra kørte vi op af nogle stejle gader, hold nu op, det var vildt, og sikke en udsigt man kunne se fra toppen, vi havde desværre ikke tid til at dvæle over udsigten, der var Basketball finale… 😉

Vi skulle have været hjemme kl. 18, så Rosendo kunne se finalen i Basketball mellem Cleveland og Golden State, men vi kunne ikke nå det så vi kørte til hans forældre der bor i nærheden af Berkeley. For ikke at gå i dybden med det, så vil jeg vælge at fortælle at Golden State vandt finalen. I grunden var det ganske hyggeligt at følge med i, og se hvordan folk hujer og hepper på deres favorit hold, og især når deres favorithold vandt. Første gang Golden State scorede, og de jublede, så kom jeg til at buhh af dem, det var ganske vist kun for sjov. Det er jo ligesom at se/høre en kamp mellem FCK og Brøndby, bare ikke fodbold men basketball.

Da kampen var slut, kørte vi hjem igen til Rocklin. I morgen skal vi over til Ann´s søster og bade, de har en kæmpestor swimmingpool, så det er da godt at man har taget badetøjet med alligevel.

I dag var temperaturen oppe på 18-19 grader og solskin, Ann havde sagt at vi skulle have en trøje eller jakke med, det havde vi også, men vi brugte den nu ikke, da det jo var normale grader for et dansk forår/sommer.

I morgen er der lovet solskin og temperaturen stiger til 28-30 grader, så mon ikke vi skal i vandet ?

I må have en rigtig god dag, så vil jeg lægge mig og sove de uskyldiges søvn – god nat

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar