Så blev det mandag og vi skulle hjem. Vi fik i søndags pakket vores ting ned, vi havde lånt en kuffertvægt af hotellet.
Vi stod forholdsvist tidligt op, vi ville en tur på IHOP og have vores sidste amerikanske morgenmad. Derefter gik vi tilbage til hotellet, fik ordnet det sidste, og slappede af inden vi tjekkede ud af hotellet kl. 11.00.
Derefter gik vi ned til Kabeltoget, tog den ned til enden af banen, hvorfra vi skulle mod lufthavnen, men først skulle vi have en billet. Vi kom ned af trapperne med vores tunge kufferter, så skulle vi trække en billet, men de første 8 billetstandere, tog ikke imod kort kun kontanter, det havde vi ikke så mange af. Jeg havde 8 dollars og nogle mønter tilbage, og Maiken havde kun 3 dollars, det var ikke nok. En billet kostede 8,75 dollars og vi skulle jo bruge 2, nå men vi gik bare om til den 3 side af standeren, her kunne vi bruge MasterCard – men nej vi fik en lang næse, for automaten ville ikke godtage vores kort, så det endte med at jeg blev dernede og passede på bagagen, mens Maiken løb op og hævede 20 dollars, som var det mindste man kunne hæve. Endelig kunne vi få vores billetter, og ned på perronen.
Vi vidste ikke rigtigt hvilket tog vi skulle med, så vi valgte et der kørte til Millbrae, og så håbede vi at det drejede ind forbi lufthavnen, men det gjorde det ikke, vi skulle have været af i San Bruno og skiftet til et tog der kørte til lufthavnen. Vi var heldigvis i rigtig god tid, for vi skulle først være i lufthavnen kl. 16.00, men da det er svært at se nogle ting med 2 store kufferter samt håndbagage, så valgte vi at tage ud lufthavnen.
Da vi ankom til San Fransiscos internationale lufthavn, fik vi vores sidste måltid i USA, og efterhånden var kl. tæt på 16.00 hvor vi kunne tjekke vores bagage ind, men det er ikke helt så ligetil, for vi skulle flyve med Lufthansa, men der stod United air. Det viser jeg at de samarbejder meget de to flyselskaber, men vi fandt stedet hvor vi skulle tjekke bagagen ind, og jeg var spændt på om vores bagage gik igennem uden overvægt. Vi måtte have 23 kg med hver, og vi havde lige nøjagtigt 23 kg med begge to.
Så startede vores jagt efter vores gate, den fandt vi uden problemer, og vi gik ned og satte os, ventede på at klokken skulle blive 17.55 hvor vi skulle begynde at boarde, men der skete ikke en disse, klokken nærmede sig 18.15, den blev 18.30, den nåede faktisk at blive 18.45, før vi startede med at boarde, og vi kom først i luften omkring kl. 20.00, så vi var 1 time forsinket, vi håbede bare på at piloten ville sætte turboen til, for vi var jo mange der kun skulle mellemlande og videre til vores endelige destination.
Kort efter start fik vi serveret vores aftensmad, vi kunne vælge mellem pasta og kylling. Vi valgte at få kylling, det smagte da ok, og til dessert fik vi karamelis, og der blev serveret sodavand, juice, kaffe, the, vin og øl. Efter et par timer i luften, var det ved at være god nat tid, jeg sad dog og kiggede ud af vinduet, jeg skulle jo have et billede af solnedgangen fra luften, den var utrolig smuk. Jeg prøvede at tage et billede med min ipad, det lykkedes, men jeg kunne ikke få fat i mit kamera. Så fik jeg rullet ned for vinduet og satte mig til rette, tog tæppet over mig, så lidt film, hvorefter jeg faldt i søvn. Jeg sov i 4-5 timer, og så var der efterhånden kun 3 timer til vi skulle lande, men vi fik morgenmad og pludselig lød det fra luftkaptajnen, at vi var i Frankfurt om 40 min., så jo han havde fået slået turboen til, så havde vi 2½ time til at nå næste fly til Danmark.
Vi fik at vide, at der var 34 grader i Frankfurt, det lød da godt det var temperaturer vi var vant til fra USA. Derovre lå gennemsnitstemperaturen på omkring 30-32 grader. Da vi kom til Danmark, så var der koldt, men dejligt at få et koldt pust.
Nå men vi kom til Frankfurt, og så skulle vi finde den næste gate, og for dem der kender Frankfurt lufthavn, så vil de vide at den er stor og svær at finde rundt i. Vi ankom til gate Z, og vi skulle til Gate B10. Så vi startede med at komme videre til den rigtige gate, vi fulgte skiltene til gate A, B, C, D og E, pludselig faldt A fra og vi skulle ned med en elevator, det vil sige Maiken sagde at vi skulle af trapperne, så vi nærmest løb ned af trapperne fra 3. sal, så gik vi igennem en laaaaang tunnel, men der var heldigvis et rullende fortov, så det valgte vi at gå på. Da vi kom hen for enden af tunnelen så skulle vi op af trapperne til ca. 4. sal, der var i hvert fald 65 trappetrin op, og så gik vi videre mod gate B10, den fandt vi hurtigt.
Så satte vi os ned for at vente, vi skulle boarde kl. 17.00, da vi skulle flyve kl. 17.30, så vi rejste os og stillede os i kø, men der skete aldrig en pind. Klokken 17.25 fik vi at vide at der ville gå lidt længere tid, for der var opdaget en fejl på flyet, så der skulle lige komme en tekniker for at kigge og evt. udskifte det der fejl på. Så vi satte alle os hen på stolene igen, ca. 10-15 min. efter var teknikerne klar og vi kunne endelig boarde flyet til Danmark.
En lille times tid efter var vi endelig hjemme i Danmark efter en meget lang rejse hjem. Da vi kom ud af flyet, skulle jeg lige i Tax-Free og købe lidt ind. Jeg fik købt 1 liter Tullamore (Tullemor) og en flaske Tequila (jeg fik nemlig Margarita hos Ann og Rosenta, det smagte godt), og jeg fik købt nogle Toblerone samt After Sun. Vi skyndte os ud for at modtage vores kufferter, mens vi stod der og ventede, sagde jeg igen til Maiken, og som jeg havde sagt mange gange på rejsen, at jeg havde en fornemmelse af at min søster og svoger ville være i lufthavnen, men Maiken troede ikke rigtigt på mig. Jeg fik næsten ret, for det var kun moster Connie der stod der sammen med Svend med Dannebrog viftende omkring ørerne på os.
Hvor var det dejligt at komme hjem igen efter 3 ugers dejlig ferie sammen med Guldklumpen. Hun har hjulpet mig med meget, både med sproget, hjælpe mig igennem trafikken i de større byer såsom Las Vegas, Los Angeles og San Fransisco samt at få mig ledt godt og grundigt igennem flere hårnålesving, og hun har hjulpet mig med at undgå de dyr jeg hader mest af alt i verden, nemlig slanger.
Så her til sidst vil jeg gerne sige tak til alle som har villet følge os på vores blog, jeg har hørt fra mange som har synes om alt det vi har oplevet, men jeg vil da gerne høre fra jer andre også. Det er ok hvis I ikke har gidet følge os.
Og til allersidst vil jeg gerne sige 1000 tak til dig Maiken, fordi du har støttet mig så meget. Vi har kunnet grinet, snakket, spøgt, råbt “GUL BIL” til hinanden. Tak fordi du har holdt mig i hånden når vi skulle lette og lande – i alt 10 gange, 5 gange op og 5 gange ned. Jeg bryder mig ikke om lette og lande, tak fordi du har holdt mig i hånden når der var uroligheder i luften. Tak fordi du har hjulpet mig med alt, du har nok været en smule irriteret på mig indimellem, men du prøvede at skjule det for mig.
1000 tak fordi du ville med mig ud og rejse, jeg håber da at vi kan lave en tilsvarende tur i fremtiden.
Knus til dig Maiken, jeg elsker dig over alt på jorden, vi har talt fortroligt sammen mange gange, jeg har lyttet til dig, har måske ikke altid forstået dig, men jeg har prøvet.
Dette er slut på vores rejse til USA 2017