I mandags tog jeg sammen med min eksmand Svend til Jylland, mens Guldklumpen er på spejderlejr i Sønderborg fra 22. juli til 30. juli
På vej herover valgte vi at tage til Horsens for at se det gamle Statsfængsel som nu er lavet om til et fængselsmuseum, jeg er nok lidt vittig når jeg siger at det var en “fængslende” oplevelse, kan kun opfordre andre til at se det.
Tirsdag lavede vi ikke noget særligt, jo vi kørte en tur ud i det blå hvor vi nød eftermiddagskaffen i det grønne, og vi fik aftalt at vi skulle på en familie-hyggedag om torsdagen.
Onsdag var jeg hos min søde sy-veninde Lone, det var super hyggeligt, vi fik syet nogle toilettasker, og vi fik grinet og snakket hele tiden, men vi var også alvorlige og fik som sagt syet noget.
I dag torsdag kom vi først ud af starthullerne omkring kl. 11, vi kunne ikke finde ud af hvor vi skulle tage hen, mit ønske var Skandinavisk dyrepark i Kolind og bagefter til Fjellerup Vaffelbageri. Det var ligesom om vi ikke kunne blive enige, men endelig kom vi afsted og vi kørte til Dyreparken og Fjellerup.
Vi fik oplevet en masse dyr og en gedigen regnbyge, men vi fik da lidt mad og vi købte 3 regnslag, og så gik vi videre da regnen var stilnet af. Billederne som jeg har taget de sidste par dage, kommer efter dette indlæg.
Efter Skandinavisk dyrepark kørte vi til Fjellerup Vaffelbageri, hvor min søster og Svend fik en kop kaffe og en kage, mens jeg købte mig en is med 2 kugler, softice, flødebolle, guf og syltetøj – HOLD OP DEN VAR GOD !!! men til gengæld er det den sidste is jeg skal have i år.
De sidste 3 dage (tirsdag, onsdag og torsdag) har vi set ALLE billederne fra USA, nu skal vi bare finde ud af hvad vi skal i morgen hvor vejret bliver lidt bedre i dag.
Imorgen formiddag skal jeg lige op til Søs, og vise hende noget, og så skal jeg helt sikkert ud at gå en god lang tur i Ørum, det trænger jeg vist til efter isene i dag.
Tak fordi I kigger med 🙂