Endelig en ordentlig is fra Fjellerup Vaffelbageri. 2 kugler, softice, guf, flødebolle og syltetøj – og ja jeg gav for første gang i mit liv op overfor 1 is 😀
Mums, den var stor og god, og jeg var glad, men ikke flere is i år.
Dådyr i Skandinavisk Dyrepark i Kolind
Dådyr med nogle gevaldige gevir
Polarræven i “sommer”-pelsen
Vildsvin.
Stellars Havørne
Insekthotel
Isbjørnen Ivan
Bison okse hold op den var stor
Isbjørn der så meget død ud, men den sov bare.
en oprejst isbjørn er 2,5 meter, jeg er “kun” 178 cm 😉
Denne isbjørn sad og kiggede ind til en anden isbjørn der af en eller anden årsag var isoleret fra de andre
Elg-mor med sine tvillinger
Isolerede Elg-tyre
Den røde ræv ligger og putter sig i græsset
Så var der lige en ulv også, den er da ganske pæn ikke ?
En ren (måske Rudolf)
Udsigt over Nørreå
Kaffe i det grønne
Horsens Statsfængsel, som er lavet om til et museum
I 1892 var Horsens ramme for den sidste halshugning i Danmark og dermed den sidste henrettelse for forbrydelser begået i fredstid.[3] Det var Jens Nielsen, der efter en kort mistrøstig tilværelse måtte lade livet i gården i Statsfængslet. Som syvårig kom han i 1870 på fattiggård, og inden han fyldte ti år endte han på opdragelsesanstalt på grund af nogle små-tyverier. Sin første straf, 25 slag ris for tyveri, fik han som femtenårig, og da han i 1879 påsatte to alvorlige brande, medførte dette en dom på to års forbedringshus. Herefter blev han hjulpet til Canada, men vendte senere tilbage til Danmark. Senere blev han idømt 16 års tugthus for tyveri og anstiftelse af brand på fem gårde. Jens Nielsen nærede et voldsomt had til myndighederne, og hans eneste ønske var at dø ved dødsstraf. I fængslet i Horsens overfaldt han i tre tilfælde fængselsbetjente for at blive straffet. De to første gange blev han dødsdømt, men straffen blev ændret til livstidsstraf. Tredje gang lykkedes hans forehavende, og 8. november 1892 kunne Danmarks sidste aktive bøddel Theodor Seistrup, hæve den tunge skarpretterøkse over hans hals
Blomsterkranse lavet af tygget havregryn, lavet af en indsat i 1800-tallet
Etageadskillelser
Opgangen til de næste etager
Indretning af fængselscelle
Indretning af fængselscelle
Brevkniv snittet i træ af en fange i 1800-tallet
Lysbillede på gulvet af indretning af storkøkkenet
Spændetrøje til uregerlige fanger
Masken som hører til spændetrøjen
Derfor fikserede man uregerlige fanger – hvor må det have været forfærdeligt den gang.
ja ja, der fandtes også onanihandsker 😀
Billeder er er broderet og malet af indsatte fanger
Broderet billede af indsat fange – det var altså flot
Fikseringsbriks
Hver etage er sikret med et net, så fangerne ikke skal springe udover og ned i stueetagen, var man uheldig så døde man altså
Små dyr snittet i træ
Fængselsgangen på 4. sal i fængslet, det var heroppe de hårde rockere sad inde. Da fangevogterne var bange for at være hos rockerne, så indrettede man denne fængselsgang med eget køkken, således at de indsatte selv skulle lave mad til hinanden.
Undersøgelsesværelset,
Alteret i fængslets kirkerum
Orgelet i fængslets kirke
Og der er naturligvis også et kirkeskib i fængselskirken
Carl August Lorentzen flygtede fra Horsens statsfængsel i 1949. Han sad i sikkerhedsforvaring fordi han havde begået pengeskabstyverier. Han blev anbragt i kælderen i fængslet. Ved siden af hans celle lå en trappe. Han havde udregnet at der måtte være et rum mellem cellens væg og væggen ind til trappen. Han brød cellevæggen og ind til hulrummet og videre ind under trappen. Derefter begyndte han at grave ned under kælderen, og videre ud mod porthuset der er bygget sammen med ringmuren. I begyndelsen gravede Lorentzen med en ske, og han fik snart brug for flere materialer. Hver nat kravlede han ind gennem sit skab og ind i hulrummet, og lagde jorden i hulrummet. Efterhånden skulle han også bruge noget til at stive loftet af med så det ikke styrtede sammen. Han brugte først noget fra sin seng, men fandt så ud af at løsne et trin på trappen over hulrummet. Han kunne nu komme op på trappen, og videre op på loftet, efter at have dirket låsen op med stålstråd. På loftet kunne han finde brædder og træstumper han kunne bruge til at stive af med. Da han ikke kunne have mere jord i hulrummet, bar han det op på loftet i store herresokker. Han bandt sokkerne fast i sit bælte og gik op på loftet og strøede jorden ud på gulvet. Lorentzen arbejdede på tunnelen i 1 år. Til sidst kom han ud under porthuset og kravlede op gennem inspektørens kældervindue og stak af. Man opdagede at Carl August Lorentzen ikke var i sin celle, og at der var et hul i cellemuren og over hullet var der en seddel hvor der stod: Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej Carl August Lorentzen I mellemtiden havde Lorentzen gemt sig på et høloft, men blev opdaget af landmanden fordi han stjal fra spisekammeret. Lorentzen blev anholdt igen. Han døde 9 år senere i fængslet. Den 1. juni 1958, 62 år gammel.
