Det er ved at være længe siden, at jeg har været inde på min hjemmeside og blog.
Jeg vil nu bare ønske alle et godt nytår, og fortælle lidt om hvad der er sket i det gamle år der er ved at rinde ud, og mine ønsker for det nye år som er ved at ankomme.
Her på årets næstsidste dag, sidder jeg og fundere over hvad der er sket i 2017.
I januar begyndte jeg på Den Private Smerteklinik i Herlev, hvor jeg også fik konstateret Fibromyalgi. Mange vil måske spørge hvad det er – det kan googles – men kort og godt, så har jeg kroniske smerter i hele kroppen, nogen dage er det rigtigt slemt og andre dage er der næsten ingen smerter, men de dage hører til sjældenhederne.
I februar blev min lille guldklump 18 år, og fra den dag startede en kæmpe omvæltning i vores fælles liv. Maiken sprang ud som transkønnet, hun er ikke en pige, men en dreng. Det var og er stadig megasvært at vænne sig til at skulle sige Michael – han – ham – hans, når man nu i 18 år havde sagt Maiken – hun – hendes og hende. Jeg prøver ihærdigt stadig at få mig selv til at sige og skrive Michael. Det er nok en af grundene til at hun/han stadig er min guldklump – men jeg elsker dig stadig meget højt, jeg elsker at være sammen med dig, elsker når du spørger mig til råds om noget, og jeg elsker når du kan og vil hjælpe mig.
I tog vi på en 3-ugers rejse til USA, hvor vi også besøgte Michaels værtsfamilie, en skøn familie. På de næste sider kan I læse om vores helt fantastiske rejse til USA.
Vel hjemme igen til en trist og kold sommer, men med en masse oplevelser og minder i bagagen. Jeg startede på smerteskolen i Herlev, den er udbudt af Smerteklinikken, i løbet af de 12 uger fik jeg en masse redskaber til hvordan jeg lever med smerterne. Samtidigt startede jeg også i de første 13-ugers jobafklarings praktik hos Glostrup Hjemmepleje på kontoret, jeg blev forlænget i yderligere 13 uger, så jeg slutter den 9. februar 2018.
I 2017, smed jeg yderligere 15 kg, så nu mangler jeg kun 20 kg så er jeg nede på mit mål, det skal ikke gå for stærkt
Jeg går som regel tur hver dag, alt afhængigt af hvordan jeg har det i min krop har det, jeg går til praktikken 3 gange om ugen og hjem igen, så allerede der har jeg gået 3-4 km, fra 10. januar hvor hjemmeplejen flytter ud til den anden ende af byen, så skal jeg gå derned til og hjem igen x 3 om ugen. Der er 2,5 km derud og naturligvis det samme hjem.
For det nye år 2018, håber jeg at få et flexjob, så jeg måske kan få lidt mere i løn end jeg har nu. Jeg håber også, at jeg for 2018 at jeg får noget mere fremgang i livet.
Og naturligvis skal man også have et nytårsforsæt, hvilket jeg også har.
Mit mål for 2018, er at få et fleksjob, som jeg kan klare og at jeg vil blive aflønnet noget bedre. Jeg vil også tabe mig de sidste 20 kg jeg mangler.
Til allersidst vil jeg ønske jer alle et rigtigt godt nytår, husk at lade bilen stå når I har drukket, pas godt på jer selv når det nye år bliver skudt ind.