Patchwork

I 2013 startede jeg for alvor med at sy patchwork, grunden til at jeg først her kom i gang med denne hobby var at jeg var blevet opereret i min højre knyst, og jeg kunne ikke rigtigt lave noget andet end at sidde med noget håndarbejde, i 1995 startede jeg for alvor med at sy, det blev til et babytæppe til vores venners kommende søn.

Nu i 2013 startede jeg ud med at lave 100 stjerner og en hulens masse sekskanter til at sætte i mellem stjernerne. Alle stjernerne er syet i Balistoffer, og sekskanterne er syet i almindelig råhvid bomuldsstof, og naturligvis skulle jeg da sy et dobbelt sengetæppe. Det er dog ikke blevet færdigt, måske jeg skulle se at finde det frem og sy lidt mere på det, men her kan I se starten på tæppet.

Starten på mit Stjernetæppe

Jeg vil vise jer det jeg har syet, der kommer flere efterhånden som jeg får dem fundet frem.

Jeg lærte at lave denne form for patchwork i Tranbjerg tilbage i januar 2014

Attic Windows – 2014

Dette er mit første patchworkprojekt, jeg lavede det til vores venners nyfødte søn i foråret 1996

Dennis´s babytæppe – 1996

Her kom jeg rigtigt i gang med Patchwork, jeg var lige blevet opereret i min højre knyst, og kunne ikke rigtigt andet end at sy. Så sommeren 2013 er denne DHU fra. DHU står for Del Hver Uge og er fra Hannes Patchwork i Vejerslev

DHU 2013

Den nederste model er en DHU, og den øverste er lavet ud fra en drøm jeg havde i Blåvand.

Øverste model – Drømmen – Nederste model DHU 2014

Dette babytæppe var en bestilling til min venindes barnebarn, det er lavet i 2015

Frederiks Babytæppe – 2015

Jeg var startet på dette tæppe til min far da han fyldte 85, jeg blev desværre meget syg, og kunne ikke selv finde ud af at få det færdigt, så jeg fik hjælp. Han fik det lidt senere på året.

Min fars fødselsdagsgave – 3. april 2014

Da min søster blev 65 år, fik hun dette tæppe af min far, Maiken og mig. Hun blev super glad for det.

Min søsters fødselsdagsgave, 02. juli 2015

Lavet udfra samme model som min søsters gave samme år.

Mit efterårstæppe – 2015

Min søster og svoger havde hjulpet mig meget under mit sygdomsforløb, så hun fik denne løber

Løber lavet til min søster – 2015

En løber lavet til min søde underbo Tove, hun havde hjulpet mig rigtigt meget i forbindelse med min sygdom, min fars død, og når jeg bare havde det dårlig.

Løber til Tove – 2016

Dette tæppe skulle Maiken have haft i 2014 da hun blev 15 år, men på grund af sygdom, blev det udsat og hun fik det i 2015 til hendes 16 års fødselsdag. Hun vidste kun at der var motiver fra Alice Eventyrland, alle de andre billeder kendte hun intet til. Tæppet hænger hos mig.

Maikens livstæppe – 2015

Denne smarte mappe skal vi bruge på vores rejse til USA, heri skal vi have pas, internationalt kørekort med mere.

Forsiden af min dokumentmappe – 2017

Som sagt skal den med til USA til vores papirer

Indvendig side af dokumentmappen – 2017

Dette er en lille dug til mit altanbord. BOM står for Blok Om Måneden. Og Moster er en forretning i Lemvig.

Mosters BOM – 2015

Mønstret er fra AnnaKa i Norge, det er 1 stort kvadrat, der er formet til en taske, der er 4 små lommer indvendigt

Min sytaske – 2014.

Babytæppet er lavet til Maikens klassepædagog på Vestervangskolen

Olivias babytæppe – 2008

4 dækkeservietter til min veninde.
Maj 2017

Jeg havde lavet dækkeservietter til min gamle dansklærer fra efterskolen, og af restestoffet blev der lige til 4 kaffebrikker, her er dog kun de 2 af dem.

Mug Rug, eget design – 2013

Et billede med hjerte som jeg lavede til en kanon god veninde i Ørum, hun har op til flere gange hjulpet mig når jeg havde det skidt, hun har reddet mit liv et par gange. Jeg er hende evigt taknemmlig

Venskabshjerte – 2016

Forside til pude, lavet i Paper piecing. Jeg lærte at lave denne patchwork teknik i januar 2017. Rigtigt spændende at lave.

Kompas rose – 2017

Endnu et paper piecing projekt, lavet i 2017, det skal blive til en pude til min søde nabo Anni som har hjulpet mig i 2016, og mens jeg var syg i 2014.

Forside til forårspude til min søde nabo Anni, 2017

Dette er den 3. STB, en gave til Bullers kone Susan som besøgte os i august 2016, de er fra Australien. Jeg syede den første af slagsen hos min syveninde i Herlev, jeg lovede mig selv at jeg aldrig skulle sy flere, men det blev til 3 stk.

Sew Together Bag (STB) – 2016

Der er 3 lommer indvendigt

Indvendigt i STB – 2016

Som det ses er det 3 lynlåslommer.

Indvendigt i STB – 2016

STB set ovenfra – 2016

En lille sypose, syet efter samme mønster som min sytaske fra AnnaKa.

En lille sypose – 2015

Syposen var til et julegavespil til keramik hos Annelise

Sypose – 2015

1 dækkeserviet til min venindes barnebarn.
Jeg har valgt at kalde det for “Noahs ark”

Lukket for kommentarer.