Vores Hyggekrog

I dag kunne vi så sige farvel til L.A. Vi har oplevet lidt i L.A., men der har ikke været tid nok til at se det hele, men måske vi kommer til at opleve det en anden gang, men det bliver ikke med mig bag rattet.

Vi kørte tidligt i morges, vi oplevede et rimeligt langt stykke med kø kørsel, men efterhånden som vi kom ud af L.A. – som for øvrigt er en pæn stor by, som har næsten ligeså mange indbyggere som Danmark. Vi kørte lige ud til Malibu, hvor vi fik vores morgenmad og bilen fik også noget at drikke. Så skyndte vi os videre til Camarillo som har et stort Premium Outlet, her fik guldklumpen et par shorts, en skjorte og et par vans, og hvis vi købte et par vans mere, så fik vi 50% rabat, så jeg købte da også et par vans.

Derefter gik turen til den gamle dansker-by Solvang. Solvang blev grundlagt i 1911. Som slægtsforsker, får man altså en klump i halsen, når man tænker tilbage på de gamle danskere som valgte at tage med skib over det store hav, og derefter med prærievogn eller til hest tværs over USA for at finde sig et sted at slå sig ned. Langt væk fra sin familie som blev tilbage i gamle Danmark.

Det var sjovt at se en by med danske gadenavne, Rundetårn, en gammel dansk mølle og meget mere. Der skal nok komme billeder på bloggen. Vi skulle naturligvis ind i det danske bageri og have en Rumball (Romkugle) og vi fik et glas vand med is. Så skulle der lige soldes lidt og vi skulle også have noget mad. Maden fik vi i Tower-pizza, det er en restaurant som naturligvis har til huse i Rundetårn.

Det blev lidt sent inden vi kom videre, vi skulle videre op til San Simeon. Fra Solvang til San Simeon er der 165 km, vi kørte både i bjerge og dale, langs kysten og inde i landet. Vi oplevede både blå himmel med sol, og gråt vejr med tendens til regn, der kom 10 dråber, og kort efter flot blå himmel med solen som skinnede lige nøjagtig ind fra siden, så solbrillerne hjalp ikke meget.

Vel fremme i San Simeon, fik vi anvist vores værelse, fik pakket ud, og vi blev enige om at skynde os ned for at se solnedgangen over Stillehavet, vi nåede det næsten, men til gengæld fik vi set nogle sæler ude i vandet, men kun sådan lige 4-5 minutter, så var de også væk. Vi gik helt ned til stranden, guldklumpen skulle naturligvis ud og dyppe tæerne, faktisk kom der en pænt stor bølge så hun stod i vand til over knæene.

Vi blev enige om at gå tilbage til motellet, da det var rimeligt koldt. Det er svært at forestille sig, at det lidt længere syd på er omkring 26 grader, mens det her i San Simeon kun er 15 grader.

I morgen tidlig skal vi tidligt afsted igen, vi vil lige smutte ned til Stillehavet og dyppe tæerne igen, inden turen går mod nord. Vi skulle have kørt nordpå af Highway 1, men den er delvist lukket på grund af den strenge vinter de har haft på disse kanter. Flere steder er vejen styrtet i havet, og det samme er med broen ved Big Sur, den eksistere ikke mere, den del af Highway 1 er først færdiglavet i september 2017 – øv det er godt nok ærgerligt, men i morgen skal vi altså op til Monterey ad Highway 101.

I dag var vi atter på tur, vi var naturligvis en tur i Universal Studios. Det var ikke så stort som jeg havde regnet med, men vi fik da set det hele.

Vi startede ud med at få en tur i “Studio Tour”, vi steg om bord på nogle busser som sad sammen, men inden om bord stigningen fik vi os nogle 3D-briller, og så startede turen med at vi kørte rundt i nogle forskellige kulisser, og vi blev kørt ind i et “film-studio” hvor vi “deltog” i King-Kong og nogle Dinosaurer, herinde skulle vi have 3D brillerne på, det var virkelig livagtigt, så kørte vi videre, og vi så kulisserne fra “Desperate housewife”, “Bates Motel”, “Shark” og vi kom da også igennem en Western-kulisse, og vi så hvordan man laver de 2 ærkefjender skyde hinanden ned på åben gade i en cowboy-film. Det gik såmænd ud på at man havde 1 mand, som på halvdelen af hele kroppen, fra top til tå havde sort tøj på og et lille overskæg. På den anden halvdel havde den samme mand hvidt tøj på, og nej ikke 1 pistol, han havde faktisk 2 pistoler – 1 af hver art, ja selv hans hest var delt op i sort og hvid….det synes jeg da var ret smart. Vi oplevede også et jordskælv med en tankbil der rutsjer sidelæns ned og går i brand, og et tog der brækker midtover og en syndflod. Vi så også noget med et katastrofefly, og det var naturligvis et rigtigt fly de havde brugt – ikke just spændende at se og høre om, da vi jo skal hjem om 14 dages tid, nå men der sker jo ikke noget, det er jo bare film

Efter den rundtur som varede i ca. 45 minutter gik vi til “Lower Lot” vi tog ned til det sted med i alt 4 lange rullende trapper. Der var da også en trappe, men vi gjorde os det behageligt.

Dernede var der nogle forlystelser, som vi prøvede 2 gange, det var “Jurassic Park” – vi gik om bord på en stor båd med plads til 20-25 personer, og så blev vi trukket op af en bakke, og ind i Jurassic Park, her var der dinosaurer af forskellig art, og de kunne da virkelig komme med en nogle ordentlig vandstråler, til sidst blev vi atter trukket op af en lang og stejl bakke, og lige inden vi kørte ned af en ligeså stejl bakke, så sejlede vi mod et vandfald, og da det stoppede med at løbe, så kom der et stort dinosaur-hoved frem, og så susede vi ellers ned ca. 50 meter. Skøn oplevelse, ja vi fik vand indimellem, men vi var heldige for vi sad begge gange i den bageste del af båden.

Vi var også inde at se en forestilling i “Water World”, der blev brugt masser af krudt, vand og ild, og de dygtige skuespillere eller det var vel nærmest stuntmænd og stuntkvinde, lavede en lille form for skuespil for os. Inden forestillingen var der lidt opvarmning, hvor der konstant blev smidt vand på publikum, godt man ikke sad nede på de nederste bænke. Jeg vil tro at der har været omkring 3-4000 mennesker inde og se showet, og stemningen var ligeså god som til en engelsk fodboldkamp.

Da vi for 2. gang havde prøvet Jurassic Park, tog guldklumpen den rullende trappe op, men motion skulle man jo have, så jeg tog alle trapperne op, og jeg har det jo med at når jeg går på trapper, så tæller jeg trapperne – og ja i dag var ingen undtagelse, jeg talte og regnede sammen at jeg i alt havde gået op af 345 trappetrin – og ja jeg var både træt, øm og tørstig. Der var rundt omkring opsat nogle store blæsere hvor der blev sendt luft og vanddamp ud, det var altså dejligt at stå der og bare få noget vanddamp i ansigtet og på tøjet, for det var en temmelig varm dag i dag også, temperaturen sneg sig op på ca. 26 grader, i morges var der kun 19 grader. Det var det samme i går i Disney-land.

Vi kørte hjem omkring kl. 16.30, der var vi trætte og trængte bare til at komme tilbage til hotellet så vi kunne få pakket sammen.

I morgen går turen til San Simeon, hvor vi på vejen skal besøge et stort Outlet, hvor Guldklumpen skal have købt nogle Vans sko, og jeg skal have købt nogle t-shirts, så skal vi forbi Solvang inden turen måske – hvis vi når det – skal ind i den første Patchwork-butik “Old Town Quilt Shop” ellers må jeg vente til jeg kommer til San Fransisco og Rocklin.

Som sædvanlig kommer der nogle billeder ind på bloggen.

I dag gik turen til Disneyland og Disney Adventure.  Turen derud tog omkring 1 time, og det var inkl. med at finde en p-plads, det kostede kun den nette sum af 20 $ (132,76 kr) men så fik vi også en gratis shuttlebus derfra og til Disneyland og tilbage igen da vi skulle hjem.

For at komme ind i Disneyland og Adventure, måtte vi af med 330 $ , jeg tør næsten ikke skrive den danske pris….den må I selv regne ud…. for den pris kunne vi komme ind i begge områder, vi startede med at gå i Disney Adventure, for Guldklumpen ville gerne præsentere mig for en ægte og verdens bedste “Corn-dog” – jeg tænkte ved mig selv det er med garanti en majskolbe eller noget, jeg bryder mig ikke om majs, men jeg bestilte alligevel en og så fik jeg en lille pose chips med og en stor cola – ja jeg drak en cola for ikke at få ødelagt min maven som i går.

Og hvad er en Corn-dog ? Jo den består af en pølse på en pind, omviklet med majsdej og så en tur i frituren – men sjovt nok smagte den ikke og den dryppede heller ikke af friture-olie. Den smagte i grunden ganske himmelsk, noget andet end en fransk hotdog.

Derfra gik vi på eventyr, vi var oppe og prøve nogle forlystelser inden turen gik til Disneyland, her fik vi set og prøvet nogle ting også, men mange af forlystelserne skulle vi stå i kø til i op til 1-1½ time, det gjorde man gladelig. Den første forlystelse vi prøvede var “Cars”, hold op den var sjov, så gik vi videre og så en masse ting, bl.a. var vi inde i Mickey Mouses hus, og vi blev også fotograferet sammen med ham. Der var nogle der tog billeder til os, så kunne vi downloade billederne når vi kom hjem, og der var også en som tog et par billeder med mit kamera. Vi var også ovre og se en forestilling som varede i ca. 25 min, det handlede om Mickey Mouse som prøvede at male en sort plet, og indimellem var der nogle af stjernerne af Disneys figurer, bl.a. Pocahontas, Mulan, Lilo og Baloo.

Vi fik desværre ikke set Stjerneparaden, det var samtidigt med forestillingen – ja det var en skam, men man kan ikke være to steder på én gang.

Vi skulle da også have lidt ordentlig mad, så vi fik hver vores burger – ikke sundt måske, men vi fik da alligevel gået omkring 16 km i dag.

Inden vi skulle hjem, skulle vi da lige prøve Mickeys pariserhjul og selvfølgelig med de gyngende vogne, føj for pokker hvor blev jeg søsyg….puhhhh, nå men vi skulle jo også prøve  “California Screamin`” – jeg siger jer – jeg gør det aldrig mere – ALDRIG – hold da op hvor blev jeg køresyg – jeg var meget tæt på at ofre til guderne, men jeg holdt det indenbords, og jeg lukkede øjnene det meste af turen igennem. Da vi kom ud var guldklumpen dog lidt bekymret for mig, hun fik mig hen på en bænk, så kunne jeg sidde der og samle mig inden turen gik hjemad, og imens tog hun en tur mere…jeg troede ikke hun var til sådanne forlystelser, men hvad man bliver jo ældre og ældre.

Vi valgte at tage hjem inden det store vandshow startede og også for at komme ud inden der ville blive trafikkaos igen. På vej hjem til hotellet, tog det næsten 1½ time at køre hjem, der var sket et uheld, og det går lidt tjept på en motorvej derovre, selvom man kun må køre 65 mph – ca. 110 km/t, så kører folk altså frisk til, og man må gerne overhale indenom, og selvfølgelig smuttede jeg forkert på en afkørsel, men vi kom hjem i god behold.

Guldklumpen er gået til ro, jeg vil også gå til ro, så I får først billeder på i morgen af turen fra i dag. I morgen skal vi til Universal Studios, det ligger kun ca. 7 min herfra i bil.

God nat fra os – hav en dejlig dag.

Lørdag den 3 juni 2017

I dag vågnede jeg tidligt igen, men jeg blev enig med mig selv om at det var for tidligt at stå op kl. 6, så jeg lagde mig om på den anden side og sov videre. Da kl. blev 09.20, vågnede jeg med et sæt og fik vækket guldklumpen, vi skulle se at få noget tøj på hvis vi skulle opleve noget i dag og have noget morgenmad.

Vi skyndte os at finde ud af noget, vi ville en tur ned til ”stjernerne” Walk of Fame, fra hotellet og derned er der 4 km, vi ville ikke tage bilen, for hvor kunne vi parkere m.m., og de offentlige transportmidler kendte vi heller ikke noget til, så vi valgte at gå derned.

På med rygsækken indeholdende kamera, penge og kort over bydelen. Og så gik turen derned af, vi fik set og fotograferet rigtig mange stjerner. Maiken kendte den del af byen, så vi gik ind i centret og fandt en Starbucks, hvor jeg fik en smootie med jordbær og banan, og Maiken fik en Vanilla Frappochino. Jeg fik lov til at smage Maikens – den smagte himmelsk, den smagte bedre end min Smootie, den var sur i forhold til.

Da vi var færdige med det, så gik vi lidt videre, jeg fik taget nogle billeder fra stedet, og jeg fik taget en masse billeder af ”stjernerne” og så gik vi lidt videre, vi gik over til ”Chirardelli”-chokolade, her fik vi en lille chokolade smagsprøve, og vi købte også en is med mint som vi delte. Derfra gik vi ned til enden af ”Walk of Fame” og op ad Hollywood Boulevard til centret igen. Vi gik bl.a. forbi det berømte Graumann´s Chinese Theater. På vej til centret holdt M pludselig en hånd op for mit højre øje, og hun sagde til mig at jeg ikke måtte kigge mig tilbage, for der stod en med en monster slange, uf….og jeg takkede M, men det var ikke nok, for pludselig så jeg én som sad med en mindre slange i hånden, og jeg sprang næsten ind i favnen på den næste ”slangetæmmer”, og så kan det nok være at jeg kom ud og gå på kantstenen, og i næste sekund så jeg atter en med en slange, og så gik jeg helt ude på kørebanen altså ved kantstenen. M holdt mig i hånden, og jeg var nær død af skræk over de kryb, så vi skyndte os ind i centret igen, hvor vi fik noget at drikke.

Det var meningen at jeg skulle på toilettet inden vi gik tilbage mod hotellet, men det droppede jeg rimeligt hurtigt, for der var en kø så lang, så det var lige meget, så kunne jeg ligeså godt bruge tiden på at gå tilbage til hotellet.

Vi begyndte på tilbageturen mod Dixie Hotel. På vej dertil var vi lige inde i et supermarked hvor vi fik købt 1 gallon vand og en 7´up og en pose chips. Det var en rigtig god ide, for da vi kom tilbage og vi fik slæbt os op på 1. sal hvor vores værelse ligger, så kan det nok være at man fik smidt alt tøjet, for man var drivvåd af sved, og jeg blev syg i maven, jeg rendte på konstant på toilettet, til sidst fik jeg taget hul på chipsene og jeg kom hen at ligge, jeg faldt i søvn og sov 1 times tid, så blev jeg vækket, men faldt hen igen, efter 2-2½ times søvn var jeg nogenlunde frisk igen, men vi fik ikke noget aftensmad  – det er jeg ked af, men M var ok med det.

Nu sover M og jeg sidder her og skriver, kan desværre ikke lægge det ind i morgen før vi har fået et nyt kodeord til internettet.

Nu vil jeg gå i seng, i morgen skal vi til Disney-land fra kl. ca. 8 til omkring midnat, jeg skal nok tage nogle billeder til jer.

God nat fra Guldklumpen og hendes mor <3

Fredag den 2. juni 2017

I dag vågnede vi tidligt, faktisk var kl. 5, men vi snuede lige til kl. 05.30, så stod vi op og pakkede sammen og startede med at tjekke ud kl. 06.30, så kørte vi ud til udsigtspunktet som ligger i forbindelse med vores hotel Yavalpai i Grand Canyon. Her fik vi taget nogle gode billeder over Grand Canyon i flot solskin, det var jo regnvejr i går da vi ankom til Yavalpai. Efter en lille times tid, så kørte vi videre, vi skulle jo til Las Vegas hvor vi skulle aflevere vores bil og flyve til Los Angeles.

Vi skulle også have noget benzin på bilen, men der var langt til den nærmeste tankstation, men vi fik da tanket op og vi kom videre.

Vi havde fået at vide at der ikke var så langt fra Grand Canyon til starten af den legendariske ”Route 66”, men sikke da noget sludder, der var i hvert fald omkring 130 km til Seligman, her starter Route 66, og her skulle vi jo spise morgenmad, men det blev til frokost. Vi kunne ikke rigtig finde ud af hvor vi skulle spise, for der var rigtig mange steder, så vi tog et sted næsten for enden af byen. Stedet hed Roadkill – deres motto som stod på ryggen af deres t-shirt var: You kill it, we grill it. Vi fik nogle chickenstrips med dejlige pomfritter til et lille stykke salat, som viste sig at være et halvt stykke kålblad til hver.

Derefter kørte vi videre af Route 66, ikke fordi der er noget at se, men vi fik da noget at grine af indimellem. Nogen steder i vejkanten stod der nogle skilte med nogle tekster, jeg sætter billeder på af nogle af dem.

Efter den legendariske kørsel på Route 66, kom vi igen til motorvejen, som vi kørte af til Las Vegas. Denne gang kom vi forbi Hover Dam, vi havde desværre ikke tid til at køre ind forbi, for bilen skulle afleveres i Las Vegas inden turen til Los Angeles, vi fik dog set selve ”dammen” og M fik taget nogle flotte billeder alligevel.

Vi ankom til Las Vegas hen på eftermiddagen, bilen skulle afleveres kl. 17.30, men inden da skulle vi have fyldt bilen helt op med benzin inden den blev afleveret, vi fandt en tankstation, hvor bilen blev tanket op og vi fik ryddet op i bilen, pakket helt sammen og så gik det mod Gilespie St. hvor bilen skulle afleveres til Alamo. Og så skulle vi med shuttle bussen til lufthavnen, vi skulle tjekke bagagen ind og videre igennem sikkerhedskontrollen. Da alt det var overstået fandt vi vores gate D54, så ventede vi i ca. 45 min, og vi boardede flyet. Vi havde fået at vide hjemmefra at det ville tage ca. 1,5 time at flyve til L.A., men det gjorde det ikke, faktisk tog turen kun 45 min, så var det med at få fundet shuttle bussen til Alamos biludlejning, vi kom frem og fik hentet bilen, det blev desværre ikke en Nissan igen, men en Jeep – sikke en møg bil når man er vant til en bil der er lidt hurtigere i optrækket.

Maiken er en god vejviser med en GPS i hånden, fik hun hurtigt og sikkert guidet mig igennem motorvejsnettet og frem til Hollywood Boulevard og Hotel Dixie.

Vi fik vores værelse og vi fik pakket ud og kom i seng, men hold da op en larm udefra gaden, der er larmen fra bilerne, og brandbilerne suser forbi med hornet i bund. Da M var gået i seng og sov, så læste jeg lidt i lommelygtens skær, da vi ikke har nogen sengelampe, vi har kun lyset fra loftet, og vi slukker for A/C om natten da den larmer mere end støjen fra gaden. Da M sov, og jeg var lige ved at falde i søvn, så kom der et par helikoptere hen over hotellet, de larmede vildt meget, og jeg tænkte ved mig selv ”i morgen skal jeg have et par ørepropper så jeg kan sove trygt og godt” og så faldt jeg mærkeligt nok i en dyb søvn.

Hvis I har spørgsmål til os omkring turen, og hvad I ser på billederne, så kan I trygt skrive til os på følgende mail adresse, så vil vi forsøge at svare jer.

vores.hyggekrog@gmail.com

Vi er netop for et pr timer siden landet i Los Angeles, og vi er tjekket ind på The Dixie Hotel. Det var en anstrengende tur fra Lufthavnen og til hotellet, vi vender tilbage i morgen med nyt om turen her til og hvad vi oplevede i går på turen.

Nu vil vi gå i seng og sove lidt længere i morgen.

I dag var vi atter tidligt oppe, vi skulle på en guidet tur til Antelope Upper Canyon. Guidet og guidet, det var nu så meget sagt. Vi skulle mødes kl. 08.00 og turen startede kl. 08.30.

Inden vi blev sat i biler og kørt ud til Antelope Canyon blev der opført en dans af en indfødt amerikaner(indianer) med musik af 5 college elever i baggrunden. Vi blev fortalt at ham der dansede havde været med til mesterskaber i den traditionelle ”hoop”-dans og var blandt de 10 bedste i Nordamerika.

I dansen brugte han 9-10 ringe som han tog ind i dansen en ad gangen og afbillede flere ikoner. Han ville ikke forklare os dem, da vi selv skulle danne os et indtryk. Bagefter forklarede han at hver ring symboliserede et problem man havde i livet. Den første var altid den sværeste at håndtere. Fx ens familie relationer og barndom. Derefter kom problemer som stress på arbejdet, Wi-Fi, ekskæresten, den anden skøre ekskæreste osv. Ved hvert problem man fik ville man falde. Det forklarede han ved at smide ringene en af gangen på jorden. Og når så alle problemerne bare lå på jorden i et rod, så var de ikke til at overskue. Men hvis man i stedet tog et problem ad gangen og håndterede det så kunne man skabe noget smukt.

Derefter blev vi bedt om at rykke sammen i bilerne, der kunne være ca. 12 personer i hver bil, og så gik det ellers over stok og sten ud til Antelope Upper Canyon, vi kørte ud igennem sandet til stedet, vi blev vogn for vogn sendt ind i canyonen med en guide, vores guide fortalte ikke så meget om stedet udover at der for 2 år siden (2015) havde stedet været oversvømmet 7 gange, og inde i midten af canyonen kunne man se hvortil vandet var nået op til, for der lå nogle grene og stammer.

Turen tog ca. 1½ time. Vi fik taget nogle billeder derinde, vores guide hjalp os med at tage billederne samt der blev taget billeder af os (mig).

Hun fortalte os at vi ikke måtte ryge, tegne på væggene, tage billeder med blitz (hvilket vanskeliggjorde det lidt at tage billeder) eller kravle op på klipperne i den anden ende af canyonen. Inde i midten af canyonen var der mørkest.

Vores billeder inde fra midten blev ikke så gode, men gode nok efter vores mening.

På vej tilbage til Page, var der et sted på vejen intet mindre end 11 forskellige kirker af forskellig religion, det morede vi os lidt over, for med al den krig og uro der er rundt i verden, så synes vi trods alt at det var lidt imponerende at Jehovas vidner, mormonerne, nazaræerne, baptisterne, kunne ligge side om side, der var ingen protestanter, katolikker eller muslimer at spore, men måske det netop er derfor, at der er så megen krig og uro i verden fordi katolikker, muslimer og protestanter ikke kan sammen.

Efter turen skulle vi videre, men først skulle vi have sat GPS´en, så vi kunne komme den rigtige vej til Grand Canyon som var vores næste mål. Der var bare ikke noget internet, så vi kørte lige tilbage til vores hotel igen, som vi havde tjekket ud af tidligere. Der gik et lille stykke tid før vi fandt signalet, og vi kørte mod Grand Canyon, det var nogle lange strækninger, hvor vi ikke måtte køre mere end max 45 mph (60 km/t).

Turen her til var præget af regn og torden, eller vi så nu kun lynene, men vi nåede da at se Grand Canyon alligevel, og vi fik da også taget nogle billeder fra turen. Vi kørte ind forskellige steder, hvor der var udsigtspunkter. Jeg kan kun sige ”nøøj” for en udsigt, bare synd at det himlen var præget af regn, nogle steder var vi heldige at solen skinnede, men der kom også nogle dråber regn, mens vi var på udsigtspunkterne. Det regnede kun kraftigt når vi kørte fra sted til sted, så på den måde var vi heldige med vejret.

Endelig langt om længe ankom vi til Yavapai Lodge, vi gik ind for at tjekke ind, men vi kunne først få vores værelse fra kl. 15.00, så vi havde 1½ time til at slå tiden ihjel. Vi skulle begge to på toilettet, men der var ikke noget i nærheden af tjek-ind, så vi måtte finde et andet sted. Efter et stykke tid gik vi over i det lokale supermarked (General Store), hvor vi fandt et toilet, derefter gik vi en tur ind i supermarkedet her fik vi købt lidt souvenir, derefter kunne vi få lov til at tjekke ind på vores værelse.

Vi bor lidt væk fra hovedbygningen, der ligger nogle blokke lidt afsides derfra, vi bor i blok nr. 3 på 1. sal,

Værelse 7317. Vi har udsigt til en masse træer, hvor vi med lidt held kan se lidt af vildtet i området. Da vi gik ned til bilen 2. gang for at få det sidste med op, så vi en lille hjort stå at græsse lige overfor, hvor der er et lille areal med træer med noget græs. Jeg nåede desværre kun at få et billede af den, hvor den stod med bagenden til. Jeg skulle jo lige ned i bilen efter kameraet og de andre ting vi skulle have med op.

Da vi kom op på værelset skulle vi lige have lidt at spise, det blev til toastbrød med smør og skinke. Så fik vi udryddet noget af den skinke vi havde købt først på turen. Herefter lagde vi os for at slappe lidt af, jeg læste mens M hvilede sig, men faldt i søvn, hun havde det ikke så godt da vi ankom til stedet. Jeg faldt nu også i søvn efter et stykke tid med læsning.

Jeg tror vi sov i 2-3 timer, nu sidder vi bare og får tiden til at gå. Vi har bl.a. fundet de papirer frem som vi skal bruge i morgen, når vi skal til Las Vegas og aflevere bilen inden vi tjekker ind til endnu en indenrigsflyvning til Los Angeles.

Vi er lidt ude for en prøvelse, vi har overhovedet ikke noget internet, jo hvis vi tager op i hovedbygningen, men det er der ingen af os der har lyst til. Så jeg skriver vores dagbog ind i et word-dokument og får lagt dagens billeder ind på computeren.

I morgen skal vi som sagt tidligt op, for vi skal til Las Vegas, vi skal bl.a. kører af den gamle legendariske ”Route 66”.

….jeg bliver lige nødt til at afslutte denne række billeder og dagbogen fra de sidste par dage.

Vi har taget omkring 412 billeder fra vi tog hjemmefra i søndags og til nu, nogle skal redigeres når vi kommer hjem og nogen skal slettes, jeg ville ønske at jeg kunne vise jer dem alle sammen, for det vi har oplevet indtil nu er helt utroligt, fantastisk, man bliver helt stum over opleve alt det – og hvem havde dog forventet at jeg skulle kunne blive mundlam, men det lykkedes faktisk rigtigt godt.

Jeg vil ønske at jeg kan vise jer alle vores billeder på et tidspunkt, for man ved rent faktisk ikke hvor man skal stoppe med at lægge billeder på bloggen, hvilke billeder skal med og hvilke kan man udelukke.

Nu vil jeg sige pænt tak for i dag, vi skal tidligt op i morgen, vi skal jo op og se Antelope Canyon – prøv lige at google det, så vil I straks forstå hvorfor jeg glæder mig til den del af turen.

God nat fra mig – Guldklumpen sover allerede 😉

I morges var vi tidligt oppe, jeg var oppe kl. 5 og Maiken kom først op kl. 5.30, men vi kom da af sted til Sunrise point, hold op hvor var det koldt, det føltes som en vintermorgen i Danmark bare uden sne.

Mens vi stod og kiggede på solen der tittede frem fra bjergene i horisonten, sang Maiken første vers af I østen stiger solen op, vi fik taget oceaner af billeder, og mens jeg sad på en bænk sammen med en amerikaner og kinesisk morlil, så meddelte Maiken mig at hun ville gå en tur ned til Queens Garden, og det var ok, bare hun tog nogle billeder, og det gjorde hun så, jeg regnede med at hun ville være væk ½ times tid, men hun var faktisk væk i 1½ time. Da hun gik sad jeg og snakkede med den amerikanske dame, og tænk hun forstod hvad jeg fortalte hende 😀 hun fortalte hun og hendes mand kom fra Kansas – skypumpernes land – og hun lyste op i et smil da jeg fortalte at vi kom fra Danmark, der ville de gerne til næste gang de skulle ud og rejse, hun spurgte også om hvordan vejret var i Danmark, jeg måtte jo fortælle hende at var man heldig så kunne man have en meget varm sommer, men ellers var det koldt om vinteren og regn og lidt sol om sommeren. Hun fortalte mig at i Kansas var der ekstremt koldt om vinteren og ekstremt varmt om sommeren.

Mens Maiken var ude at se området i Canyonen, så sad jeg og kiggede på nogle jordegern som pilede rundt i området. Der kom nogle tyskere, og jeg viste dem at der var nogle chipmunks og de satte sig ned og håndfodrede dem, faktisk kunne en af dem, ae en unge på ryggen.

Nå, efter 1½ time dukkede M op, hun var gået fra Sunrise point igennem Queens garden og til Sunset point. Aldrig har jeg været så urolig, jeg så for mig at hun var faldet eller overfaldet af et vildt dyr, jeg kunne desværre ikke følges med hende, men jeg var da nede af stien, ikke så langt, men jeg kom da ned og op igen.

Vel hjemme igen, fik vi pakket bilen, spist en sandwich som M smurte til os, og så kørte vi fra Bryce Canyon og til Page. På vej hertil kørte vi igennem mange smukke landskaber og vi kom til et sted der hedder Bigwater, vi forestillede os at det ville være en kæmpe stor sø, med både i, for der var mange både i området der bl.a. var til salg, men det eneste vi kunne se var noget der lignede en indtørret sø, vi gik ud fra at det var på grund af tørke at den var væk. Det var det måske også, men da vi kom nærmere Page, kørte vi over en bro og vi kunne se en stor dæmning, så det var da nok derfor at der ikke var en sø i Bigwater.

Vi ankom til Page kl. 12.00, vi kørte ind på Quality Inn, vi gik ind for at tjekke ind, men det kunne vi ikke, vi måtte pænt komme tilbage kl. 15.00, så stod vi der og kiggede på hinanden, hvad skulle vi så ? Tja der var jo ikke andet at gøre end at finde et sted vi kunne få noget at spise, vi fandt et butikscenter hvor der bl.a. var et 1-dollar marked, her kunne man købe alt til 1 dollar. Vi gik derind, Maiken fik købt nogle blyanter, hun mistede sin blyant i flyet på vej fra Danmark til Toronto.

Vi var også i en genbrugsbutik hvor hun købte sig en ny skjorte og et mønster på noget tøj. Så gik vi tilbage til et supermarked der hed Signature Café de havde alt, så vi købte nogle hotwings med forskellige smagsvarianter. Der var både søde og meget stærke. Vi gik udenfor og satte os, her spiste vi vores mad, mens vi sad der kunne vi høre på nogle der sad i nærheden at de talte dansk, men vi henvendte os ikke til dem. Der gik et lille øjeblik så kom der to damer ud og ville sidde ved nabobordet, de var også danske, så jeg sagde til dem at de da gerne måtte sidde hos os, de blev en anelse overrasket over at vi talte dansk til dem så de satte sig hos os, og vi fik at vide at de kom fra Sønderjylland, deres ægtefæller kom også hen til os. Vi snakkede med dem i ½ times tid, så skulle de videre med deres rejseselskab. Vi gik mod bilen og kørte over til hotellet, her sad vi først i bilen, og ventede, jeg faldt i søvn, og da klokken nærmede sig 15 så gik vi ind og satte os, og ventede på at vi kunne tjekke ind kl. 15. Vi fik anvist vores værelse, og vi fik pakket ud af bilen, M gik i bad og de 10 minutter hun var væk, der kom der en mega regnbyge, det stormede og regnede, og da M kom ind fra badet, og jeg fortalte at det havde været regnvejr, det troede hun ikke på ikke før hun så at bilen var våd.

Da jeg havde været i bad, lå vi lidt på hver sin seng, ja jeg nappede mig lige en morfar mere, så blev vi enige om at vi ville køre ud i byen og få os lidt mad. Først prøvede vi Pizza Hut, men der var lukket, så gik vi til nogle andre restauranter i nærheden, men de var for dyre, så vi endte faktisk med at køre tilbage til hotellet og ikke ind i deres “restaurant” – det var ikke det store udvalg de havde, nogle sandwich og salater, vi købte en kyllingsalat og cæsarsalat og en sodavand til lige knapt 20 $ for det hele til 2 personer, det var nu billigt nok.

Da vi havde spist gik vi tilbage til vores værelse, det var begyndt at trække op til regn da vi tog i byen for at spise, det var først da vi kom tilbage til hotellet at der kom lidt vand.

Nu er vi spændte på om turen i morgen bliver til noget. Vi skal en tur ned i Antelope Canyon, det er en guidet tur, man kan ikke komme derned uden en lokal guide, da det er indianernes land.

Så i morgen tidlig kl. 8.00 skal vi mødes lidt længere oppe af hovedgaden, og så går turen til Antelope Canyon kl. 08.30, og er vi heldige så står solens stråler ned i canyonen og så vil der fremkomme nogle helt fantastiske scenarier.

Det var alt for denne gang, når vi har været i Antelope Canyon så går turen videre mod Grand Canyon, et af de steder jeg altid har ønsket mig at komme til også.

Hvis internettet i Grand Canyon fungere optimalt, vil der blive lagt mere på bloggen. Jeg vil dog forsøge at lægge nogle billeder ind om lidt.

Her til aften er vi ankommet til Page, hvor vi har fået ordentligt internet, så derfor skriver jeg lidt fra i går og i dag. Jeg starter med ankomsten i går.

30. maj 2017

Vi ankom til Bryce Canyon, efter en direkte sjov og spændende tur fra Zion National Park. Vi kørte fra Zion Pioneer Lodge i går formiddags, og for at komme derfra skulle vi igennem Zion National Park, vi skulle betale 30 $ for 1 national park, men hvis vi skulle ind i flere National parker, så kunne det bedst betale sig at betale 80$ så det gjorde vi da.

Vi valgte også at køre ind i Zion Visitor Center, hvor vi parkerede bilen og gik en tur ned langs en forholdsvis lille flod, i Danmark ville man nok kalde den en å. På vores vej mødte vi først en halvstor bille, den var nu ikke meget for at blive fotograferet, men det lykkedes, så så vi flot hvid blomst og en kolossal masse firben, som vi fandt ud af kaldtes “skank” på engelsk. Der var både store og små, der var også en kæmpe stor myretue, vi gik videre, og pludselig standsede jeg op og med rædslen malet i ansigtet pegede jeg på noget lidt længere fremme (og folk som kender mig ved at jeg HADER dem) der lå en slange på stien vi gik på, den var mindst 10 meter lang og tyk som træstamme (overdrivelse fremmer forståelsen 😉 ) Hvis sandheden skal frem så var det en lille “orm” slange knapt 50 cm lang, og på tykkelse med en spinkel pegefinger. Maiken sagde at hun kunne godt forbi den, og hun ville sågar holde mig i hånden, men niks jeg skulle ikke krydse dens vej, så Maiken gik hen til den og fik den pirket væk fra stien – hun nåede oveni købet at fortælle mig at den havde et flot mønster (jeg kan ikke se noget flot i en slange) og hun ville også fotografere den, men ikke tale om, om der skulle være slanger på mine billeder. Så vi gik videre, vi kunne komme helt ned til floden. Efter den oplevelse med slangen ville jeg ikke med derned, så hun gik selv derned bevæbnet med kameraet og hun tog nogle flotte billeder dernede fra, da hun kom tilbage pegede hun hegnet der stod ved siden og sagde “se mor hvad der sidder der” Jeg kiggede og hoppede 10 meter op i luften, men kom da hurtigt ned på jorden igen, for det var bare et firben af den lidt større slags. Vi gik tilbage igen, og fandt en anden sti ned til floden, her gik jeg med, der var rigtigt mange firben – jeg så ikke flere slanger. Der var også en sommerfugl som flagrede rundt omkring, den satte sig på mit hoved, men M var ikke hurtig nok for den fløj igen.

Nå vi kom tilbage til bilen og kørte af sted mod Bryce, men vejen dertil var temmelig kroget og snoet, vi kørte op i et bjerglandskab, hold op hvor var der smukt, faktisk så var jeg temmelig mundlam, selvom jeg vil våge den påstand at det var på grund af de krogede hårnålesving hvor man max. måtte køre 20 mph. Vi kom også igennem en tunnel på 1,1 miles (ca. 2 km).

Endelig hen på eftermiddagen omkring kl. 14 ankom vil til Bryce Canyon Resort – og her tror man at det er et stort flot sted i en by, men nej, tro bare om igen, det var et lille motel, lige ved landevejen, på en åben mark. Vi tjekkede ind, fik koden til internettet, som ikke var særligt godt, derfor kom der ikke noget på bloggen i går. Vi ville gerne ned og se solnedgangen over Bryce Canyon, men det var overskyet da vi ankom, så vi gik ind og fik os en lille lur, derefter gik vi over på den lokale restaurant “Cowboy Ranch House” her blev vi budt velkommen af Oscar, han var vores tjener, og jeg skal da lige love for at han var en af de lokale både i stemmen og gangarten. Vi bestilte noget mad, jeg fik en Cowboy-burger without cheese og Maiken fik en Burrito with cheese og dertil drak vi et glas sprite hvor der var gratis genopfyldning.

Senere da solen var ved at gå ned, blev vi enige om at køre ud til Sunset point, solen var der men ikke så tydeligt som var ønskeligt, men vi oplevede da at se det blive mørkere. Maiken tog kameraet med sig og gik en tur ned i canyonen, jeg listede også derned af, men ikke så langt som Maiken gjorde, jeg havde ikke det rigtige fodtøj på – dumt af mig, men jeg kom da lidt ned, og op igen, der var temmelig stejlt, så jeg kunne sagtens mærke at jeg havde muskler eller mangel på samme. Vi kørte tilbage til motellet, og gik tidligt i seng, vi skulle jo tidligt op næste morgen

Der kommer billeder på lidt senere.

Hejsa, ja så kørte vi fra Las Vegas, vi kom lidt sent af sted, kl. 10.30 tog vi afsked med Luxor Hotel for at køre mod Zion Canyon. Vi havde aftalt at vi  ville finde et sted hvor vi kunne få noget morgenmad. Morgenmad på Luxor kostede en bondegård 24,99 $ (166,21 kr), det synes vi er en tand for dyrt.

Vi fandt hurtigt ud på motorvejen, da vi startede i Las Vegas var temperaturen efterhånden kommet op på 35 grader, godt vi har A/C i bilen. Maiken fulgte med på GPS´en, og pludselig siger til mig “mor vi er kommet væk fra supermarkederne, så vi bliver nødt til at køre 1,5 time før vi finder et supermarked” – Jeg tog det nu koldt og roligt, for sultne var vi ikke rigtigt, og alligevel kunne man godt fornemme at sulten kom snigende, men vi kom snart til Mesquite, hvor der lå et supermarked ved navn  Smith´s.

Her handlede vi ind. Vi fik købt en flamingoboks med låg, det skulle gøre det ud for et “køleskab”. Vi fik også smør, skinke og hvedebrød samt noget frugt og nogle tandstikker med tandtråd. Mens jeg gik til bilen, så købte Maiken omkring 2 kg isterninger, det kostede ikke den helt store formue, kun 1,99 $ (13,24 kr).

Vi fik sat det hele på plads, fik flyttet bilen hen et sted på p-pladsen, hvor vi kunne få solen ind fra ryggen, vores held her var at når vi åbnede dørene, så kom der nogle dejlige vindpust, mens vi sad der så fik vi en sandwich med smør og skinke. Det udgav sig for at være vores morgenmad/frokost.

Så gik turen mod Zion Canyon, og jeg fik prøvet at køre bjergkørsel på en motorvej, det var altså vildt, jeg er ikke begejstret for at køre i bjergene. Motorvejen vi kørte på var ikke imponerende, der gik 2 spor i den ene retning og 2 spor i den anden retning, midterrabatten til gengæld, var mega bred, den var nok 50 meter bred. Og før vi kom til bjergkørslen, så kørte vi lige frem mod et bjerg, vi snakkede lidt om hvordan vi ville komme igennem det bjerg, for det så ikke ud som at der var en tunnel, men pludselig stod der et skilt hvor der var snoet kørsel, og ja tak det skal jeg da lige love for, men sjovt nok var hastigheden ikke noget problem, vi skiftede med at køre mellem 45 mph og 60 mph, hvilket svarer til omkring 70 – 130 km. Det gik både op og ned, især var der en hældning på 25%.

Mange lastbilerne herovre har vist ikke faste hastigheder, de måtte vist køre omkring 100 km/t.

Nå vi kom da til vejen hvor vi skulle dreje fra for at komme til Zion Canyon, sikke en natur, ja det var det da også mens vi kørte igennem bjerget. Maiken filmede op til flere gange vejstrækningerne og naturen.

Endelig kom vi frem til Pioneer Lodge Zion, et skønt motel, vi fik tjekket ind og kom ind på vores værelse, alt er lavet i bjælker i værelset – der kommer billeder på i morgen, og ja jeg skal nok sørge for at de ikke står på hovedet 😀

Vi gik en lille tur, men for pokker der var varmt 33 grader, og vi havde glemt at få vandflasker med, det SKAL vi altså huske. Vi fandt et skønt sted hvor der var en “lille” souvenir-butik, som viste sig at være kæmpe stor, der var også et spisested Wildcat Willies, her gik vi ind og spiste. Vi fik en forholdsvis stor burger med pomfritter og da vi kom til bordet fik vi straks serveret et stort glas isvand i noget der lignede et syltetøjsglas :D. Det var gratis. Vi bestilte 1 root beer og 1 Dr. Pepper – Root Beer smager af tyggegummi, og Dr. Pepper smager af (hvis I spørger mig, så en blanding af terpentin og rævepis) cola, men er mere krydret i det. Alt i alt gav vi 42 $ med drikkepenge (285,99 kr).

Vi gik tilbage  til motellet og slappede lidt af, ja faktisk tror jeg at jeg faldt i søvn, for jeg vågnede flere gange ved at der stod en bjørn ved siden og brummede 😀 Vi kørte en lille tur ud til Zion Canyon, hvor vi tog nogle billeder af bjergene i canyonen. Det var smukt. Maiken har taget nogle billeder med sin mobiltelefon, jeg har også taget nogle billeder med mit kamera.

Nu er vi tilbage på motellet, og vi har gjort klar til at gå i seng. Kl. er kun 21.50, men vi er trætte, det blev jo sent i går inden vi kom i seng.

Så god nat herfra, hav en dejlig dag i DK.

Jeg vil gerne starte ud med at sige, billederne bliver vendt om i løbet af i aften, kl. var 3 i nat da de blev lagt ind. Jeg beklager meget, men jeg tror at jeg vendte min ipad forkert.

Kl. er nu 9.56 og vi skulle have været tidligt oppe og afsted, men vi er jo i byen som aldrig sover. Vi har sovet skønt, jeg troede dog i morges at det regnede og tordnede, men det viste sig heldigvis kun at være airconditionen der larmede og flyverne som lander og letter.

Jeg vil lige fortælle om en oplevelse vi havde i går da vi fløj ind over Las Vegas – Spillebyen, byen der aldrig sover.

Da vi nærmerede os Las Vegas fik vi lige besked på at samle alle vores ting sammen, mens lyset stadig var der, det tænkte vi ikke nærmere over, men pludselig slukkede de alt lys i flyveren, det var så vi kunne se Las Vegas by night – (undskyld mit franske) men hold kæft hvor så det bare flot ud, det var HEEELT vildt – SHIIIIT hvor var det bare flooot !

Nå vi er ved at pakke sammen, og Maiken spiller en lille sang på sin ukulele som jeg kalder for “junior” – nu skal vi se om vi kan finde noget morgenmad, hvis ikke det er med i prisen, for det har vi nok ikke vundet også, så skal vi mod Zion. 7

Temperaturen sniger sig stødt op mod 35-37 grader…..det er vist ikke som i Danmark.

Nå men vi skriver videre fra Zion i aften når vi lander der.

Kanon tur, men det bliver aldrig mig at lette og lande, godt jeg havde guldklumpen ved min side, hun fik hver en knogle i venstre hånd knust….eller tæt på.

Det tog knapt 8 timer at flyve til Toronto, vi kom igennem Security og paskontrollen, og vi fik også noget at spise. Og så var det bare om at vente til vi kunne boarde næste fly til Las Vegas.

Det tog knapt 4,5 timer at flyve til L.V. Vi ankom til en halvdød lufthavn, der var ikke nogen vi kunne spørge om vej, vi fandt vores bagage, og vi gik så i gang med at finde en rental for Car sshuttle bus, mens vi stod og ventede på den var der en sort fyr og hans kone, de kom fra New York, og de roste min hårfarve og M’s frisure. Nå vi fik hentet bilen, nummerpladen har noget med 4 7-taller, den skal vi have sagde jeg til M, for det er mit lykketal, og sandelig om ikke det bragte lykke ? Vi fik lagt bagagen ind i bilen og vi fandt hotellet, efter vi havde kørt 1,5 gang omkring hotellet. Vi fandt selvparkeringen, og vi fik vores bagage ud af bilen og gik mod hotel registreringen, og her startede vores held…, vi skulle have haft et lille 3. klasses værelse, men heldet var med os, vi vandt King-size opgraderingen gratis. Vi skulle op på 28. etage, og hvilket værelse.

Nu skal vi ned og prøve lykken, håber heldet er med os igen.

Kig på billederne, mens spiller vi og går i seng

så kom vi så langt, vi var lige forbi Security, det gik helt upåklageligt. Så var vi forbi taxfree, vi fik købt lidt lakrids til familien Martinez i Rocklin og lidt andet godt til flyveturen samt vand til mor 😊

Så gik turen til gate C39, hvor vi venter på at boarde….der er såmænd kun 2 timer til afgang. Hvad skal vi lave ? Sove kan man ikke på de pinde, så kan man læse, det går heller ikke, det sker for meget omkring os.

Vi vælger at kigge lidt på fb, uden at sige noget.

Vi vender tilbage når vi er i Toronto. 👋🏻👋🏻

Hej igen,

Hvordan bliver vejret, der er en blandt mine venner, som er så “flink” til at fortælle mig hvordan vejret bliver, jeg ved ikke helt om det er en opdatering til mig, skadefro eller bare drilleri, jeg vælger at tro/mene det er det sidste 😀

Vejret i Toronto og Las Vegas

Toronto ca. kl. 14.15 (lokal tid) sol og lidt skyer, 25 grader

Las Vegas ca. kl. 23.00 (lokal tid) nu er det jo så aften, men det er alligevel varmt ca. 27 grader, næste dag når turen går til Zion kommer vi op på ca. 35-40 grader – pyhh siger jeg bare, godt der er A/C i bilen 😀

I kan tjekke vejret på www.dmi.dk – skriv by eller stat i søgefeltet, vi skal nok fortælle om vejret i vores dagbog.

Nå jeg må videre med min nedpakning.

Hejsa, så er jeg her lige igen.

Der er nogen som spørger om vi har rejsefeber, ikke rigtigt, jo der er jo nogle sommerfugle i maven, og jo rejsefeberen er nok ved at nærme sig med hastige skridt.

Dagen i dag skal bruges til at pakke i, få vasket det det sidste så det kan komme med også.

Der er nogen som har spurgt om de kan få en rejseplan bare sådan så de kan se med hvor vi skal være, og naturligvis kan I da det, jeg vil bestræbe mig på at skrive en form for dagbog – dag for dag – den kommer her:

Flyvetur

28MAY17-28MAY17 2 Copenhagen – Toronto (ON)

28MAY17-28MAY17 2 Toronto (ON) – Las Vegas (NV)

Hotel + Bil

28MAY17-29MAY17 1 Las Vegas, Luxor hotel

28MAY17-02JUN17 1 Ford Escape

29MAY17-30MAY17 2 Pioneer Lodge

30MAY17-31MAY17 2 Bryce Canyon Resort

31MAY17-01JUN17 2 Quality Inn At Lake Powell

01JUN17-02JUN17 2 Yavapai Lodge East, Grand Canyon

Flyvetur

02JUN17-02JUN17 2 Las Vegas (NV) – Los Angeles (CA)

 Hotel + Bil

02JUN17-06JUN17 2 The Dixie Hollywood

06JUN17-15JUN17 1 Toyota RAV4

06JUN17-07JUN17 2 Courtesy Inn

07JUN17-08JUN17 2 Ramada Limited Monterey

08JUN17-10JUN17 2 Cedar Lodge

Privat hos Maikens værtsfamilie – Rocklin

10JUN17 – 15JUN17, Familien Martinez I Rocklin/Roseville

Hotel

15JUN17-19JUN17 1 San Remo hotel

Flyvetur

19JUN17-20JUN17 2 San Francisco (CA) – Frankfurt

20JUN17-20JUN17 2 Frankfurt – Copenhagen

Nu vil jeg fortsætte min nedpakning, senere i dag kommer Guldklumpen over til mig så vi kan få pakket det sidste. I morgen bliver vi hentet af Svend, og så bliver vi kørt i lufthavnen. Jeg vil se om jeg ikke kan få lagt nogle billeder ind undervejs.

Nu varer det ikke længe før vi er klar til at tage af sted. Faktisk er der kun 6 dage til afgang.

Lejebilen i L A er på plads. Vi har valgt at leje bilen i yderligere 3 dage, således at vi kan komme fra hotellet og til Universal Studios og Disneyland.

Nu skal vi bare have de sidste mange dage til at gå, vi skal have pakket på lørdag og være i lufthavnen kl. 09.00, og vi skal flyve kl. 12.15.

Dagene skal nok gå indtil afrejse, vi skal f.eks. til Lolland imorgen til sølvbryllup hos vores fælles venner, onsdag skal vil til både tandlæge, smerteklinikken, og fodterapeut. Torsdag skal vi sy en trøje til mig, fredag – tja slappe af ? lørdag pakke, og vupti, så er det pludselig afrejse dag.

Søndag den 28. maj 2017, kl. 12.15 letter vi fra Københavns lufthavn med kurs mod nye oplevelser.

Vi skal mellemlande i Toronto, Canada, det tager 8 timer at flyve dertil, vi lander der kl. 14.15 lokal tid

Kl. 20.40 flyver vi mod Las Vegas, hvor vi skal hente den bil vi skal køre rundt i på den første del af turen. Vi kører mod hotel Luxor (google det) men først skal vi en tur ned af The Strip, så er det tid at tjekke ind på hotellet og vi skal sove.

Mandag den 29. maj, kører vi mod første del af vores rejse, turen går mod Zion Canyon (Pioneer Lodge – hotel).

Tirsdag den 30. maj, fortsætter vi mod Bryce Canyon (Bryce Canyon Resort)

Onsdag den 31. maj, fortsætter vi mod Antelope Canyon – prøv lige at google det også, og så gå over på billeder – der skal vi have en guidet rundvisning, det er et af højdepunkterne, som jeg glæder mig til at se og opleve. (Quality Inn at Lake Powell)

Torsdag den 1. juni, efter rundvisningen i Antelope Canyon, kører vi mod Grand Canyon, det er også en af mine favoritsteder, vi skal overnatte her på Yavapai Lodge East.

Fredag den 2. juni, skal vi retur til Las Vegas, vi skal kører ad den legendariske Route 66, den del der er tilbage af den. Her har vi valgt at spise morgenmaden og måske også frokost. Når vi ankommer til Las Vegas, så aflevere vi bilen igen, og tjekker ind i Las Vegas Lufthavn, finder den rigtige gate og flyver kl. 19.55 til Los Angeles. Vi lander kl. 21.04 i L.A., så skal hotellet findes, det ligger på Hollywood Boulevard og hedder The Dixie Hollywood. Her skal vi være i 3 dage og 4 nætter.

Lørdag den 3. juni – 6. juni, skal vi bl.a. se Disneyland i Anaheim og Universal Studios i Hollywood, og vi skal naturligvis også ned at bade i Stillehavet og vi skal se Rodeo Drive, Stjernerne på Hollywood Boulevard og naturligvis skal vi da også se det store Hollywood skilt og en masse andet. Vi skal også mødes med en patchwork ven i L.A. og så skal vi ind i et patchwork varehus – det er da vildt 😀

Tirsdag den 6. juni, henter vi den anden bil vi skal kører i resten af turen. Turen går nu mod et stort outlet i Camarillo, og så videre mod Solvang og vi skal ind i endnu en patchworkbutik der hedder Old Town Quilt Shop (i USA hedder det ikke patchwork, men Quilt). derefter kører vi mod San Simeon, vi skal bo på Courtesy Inn til dagen efter.

Onsdag den 7. juni, vi skulle have kørt videre mod Monterey af Highway 1, men den er desværre lukket efter en streng vinter, hvor veje og broer er styrtet sammen, så vi kører i stedet af Highway 101 til Monterey, med overnatning på Ramada Limited Monterey,

Torsdag den 8. juni, skal vi til Yosemite National Park, her skal vi være i 2 nætter, og vi skal overnatte i Cedar Lodge, og her skal vi se om vi kan leje nogle cykler og så cykle rundt i nationalparken og ellers opleve og se naturen, måske vi møder nogle vilde dyr.

Fredag den 10. juni, pakker vi bilen og kører mod Rocklin, her bor Maikens værtsfamilie fra 2015. Maiken var jo på sprogrejse det år, vi skal være hos familien Martinez i 5 nætter – det glæder Maiken sig meget til at komme hos dem, det gør jeg såmænd også, men jeg har jo lidt sprogvanskeligheder, men mon ikke det går ? Værtsfamilien vil også gerne vise os rundt, og mon ikke jeg skal ind i endnu en patchwork shop og vi skal nok også til Berkeley.

Lørdag den 11. juni, tager vi videre mod sidste destination nemlig San Fransisco. Vi aflevere bilen og tjekker ind på et hyggeligt lille hotel som hedder San Remo Hotel. Her skal vi bo i 4 nætter, vi skal opleve en masse i SF bl.a. Golden Gate Bridge, sporvognene, og en masse andet.

Mandag den 19. juni, skal vi desværre hjem, vi tjekker ud, finder ud til lufthavnen i San Fransisco, vi skal flyve derfra kl. 19.00 til Frankfurt, det tager lige knapt 11 timer at flyve til Frankfurt.

Tirsdag den 20. juni flyver vi fra Frankfurt til København, vi lander kl. 18.55, en forhåbentlig skøn rejse er slut, og vi har fået en million indtryk og oplevelser.

Vi vil forsøge at lægge både billeder og tekst ind de forskellige dage, men det kræver jo naturligvis at der er internet, vi vil forsøge at sende en mail når der er nyt på bloggen, men for en sikkerhedsskyld så tjek blog og hjemmeside sådan 1 gang dagligt.

Nu varer det ikke længe før vi skal af sted, nedtællingen er gået i gang, der er 16 dage til afrejsen. Vi glæder os, ja det vil sige det er nok mest mig der glæder mig, Maiken har jo prøvet det før.

Alt er ved at på plads. Der er vekslet kroner om til dollars, vi har lånt en GPS, et videokamera, strømadaptere. Vi har fundet ud af hvad vi skal opleve på vores tur rundt til Los Angeles og San Fransisco. I LA skal vi bl.a. se Disneyland og Universal Studios, og vi skal da helt sikkert ned og bade i Stillehavet. I San Fransisco skal vi se Golden Gate Bridge, Lykkekagefabrikken, Chinatown, køre med kabelbanen, og meget meget mere.

Vi skal som sagt også besøge og bo hos Maikens værtsfamilie fra hendes sprogrejse for 2 år siden. De hedder Ann og Rosendo Martinez.

Og jeg, ja jeg skal naturligvis også shoppe lidt i diverse patchworkbutikker, man tager jo som patchworker/quilter ikke til USA uden at besøge patchworkbutik. Jeg har skrevet en huskeseddel med hvad jeg skal købe.

Og ja vi skal da også prøve at spise på en Hard Rock Café, vi skal ind på dinner at spise, vi skal også prøve at køre på Route 66 når vi kører fra Grand Canyon til Las Vegas.

En af dagene vil jeg forsøge at lægge et kort ind med en ca. rute af det vi skal køre.

Undervejs vil jeg prøve at lægge billeder ind af det vi oplever samt noget tekst.

Nu er der kun 36 dage tilbage, så er vi på vej mod nye oplevelser.

Personligt har jeg mange mareridt om natten, så hvis jeg bare husker disse mareridt,  er det bare om at gøre det anderledes, og så forløber alt vel godt.

Jeg har både haft drømme om at vi er kommet med et forkert fly, glemt pas, penge og bagage, jeg har sågar også drømt at vi kørte rundt på smalle bjergveje i Yosemite national park, hvor vi har mødt lastbiler på de smalle veje. Alle fortæller mig, at alt det jeg har drømt ikke bliver til virkelighed, da det slet ikke eksistere, det må jeg bare tro og håbe på.

Maiken er helt rolig, og beroliger mig hele tiden. Jeg tror det er gået op for hende, at jeg glæder mig usigeligt meget til den rejse, jeg glæder mig til at opleve en masse sammen med Maiken, og at møde hendes værtsforældre fra hun var derovre på sprogrejse i sommeren 2015.

Når vi kommer derover og begynder at fortælle om turen, så vil der også komme nogle billeder på, så I kan se hvad vi oplever.